KøbenhavnskeGader_1728-1795

9 Linjer og saa meget som muligt udslettes af det forkrøblede og tilfældige, som før havde præget Byen. Flammerne havde banet Vejen og skabt en enestaaende Lejlighed til paa Tværs af de rygende Tomter at trække Lim jerne op for en Residensstad, som var Enevoldskongen værdig, og alt i December 1728 forelaa der en fuldt udarbejdet, god? kendt Plan over, hvorledes Husrækkerne skulde tvinges tilbage og Gadernes værste Buler rettes ud efter Linealen. Inden Blækket var tørt, var man dog klar over, at Projektet 1 sin Helhed var uigennemførligt. Dog søgte man at holde fast ved Kravet om, at de vigtigste Gader skulde udvides til en Bredde af 20—24 Alen, Stræderne til 16, — hvorimod det fik »udi det Øvrige ved den forrige Gadernes Krumhed at have sit Forblivende«. Men en Storm af Vrede mødte ogsaa dette stærkt afdæm? pede Forslag. Rundt om i Stræderne laa de ruinerede Byg? ninger som Krøblinger, der trofast holdt Vagt over Ejendom? menes rette Grænser, og næste Aar nedsattes Sidegadernes normerede Bredde derfor yderligere til 10—12 Alen, »saa at 2 Kareter magelig kunde passere forbi hinanden«, medens de vigtigere Strøg skulde kunne rumme 3 Kareter Side om Side uden at forulempe de gaaende. I den barske Virkelighed sygnede de stolte Planer hastigt hen, men hvor stærkt de end skrumpede ind, bar de dog i alle Fald nogen Frugt; thi det gamle Virvar af trange, krogede Gyder som Vognbadstuestræde, Store og Lille Set. Clemens? stræde og Helligkorsstræde forsvandt, og 16 Alen bred og i lige Linje førtes Frederiksberggade tværs over Tomterne. Om? kring 30 Gader besluttede man at udvide mere og mindre i Bredden, Knabrostræde blev saaledes betydeligt bredere og ført igennem til Vimmelskaftet, Kattesundet forlængedes paa samme Maade gennem »Smedebakken« til Vestergade, og Kultorvet anlagdes.3) Fraset disse Forandringer gled den genopstandne By i det hele og store tilbage i sit gamle Leje, og den, der nogle Aar