KøbenhavnskeGader_1728-1795

SJETTE KAPITEL

Gaderaab.

„Intet kan saa m eget forvirre en Frem­ med og giøre en Landmand Hovedet kruset som det offentlige Falbydelses-Skrig paa vore kiøbenhavske Gader“. Aftenposten, 1776, Nr. 102. G ADERNE genlød, af Raab. Til Køkkener og Kældere, Sva* ler og Baggaarde banede Lyden sig Vej, Købmanden, som sad haardt for Skat og Skyld, hørte med Nag og Vrede inde bag sin Disk dette Sælgernes Skrig, Gang paa Gang fulgte han med Spænding, hvorledes Oldermænd og Laug kaldte Myndig* hederne til Kamp mod disse farlige Konkurrenter. Men Gader* nes vandrende Handelsfolk lod sig ikke udrydde, og med garn* mel Hævd drog deres Tog Dag for Dag gennem alle Stræder af Staden. Af og til lykkedes det ganske vist Laugene at vinde en lille Sejr og foreløbig slaa Bom for al Omløben med visse Varer, som de selv havde Eneret til at sælge, men fra Arilds Tid var en Mængde Produkter Gadeskraalernes lovlige Bytte. Om Paris hed det, at der i hele Verden ikke fandtes en By, hvor disse var i Besiddelse af skarpere, mere gennemtrængende Stemmer. Deres Larmen overdøvede selv Færdselens Drøn over Stenbroen, og for en fremmed var det haabløst at prøve paa at udskille eller forstaa de enkelte Raab. Selv Parisere for* maaedc kun i Kraft af aarelang Øvelse at skelne det ene fra det andet, og ingen kunde i saa Henseende maale sig med Tje* nestepigerne, som fra 4. Etage eller fra den ene Ende af Gaden