KøbenhavnskeGader_1728-1795

til den anden straks var i Stand til at afgøre, hvorvidt Raabet gjaldt Makrel eller ferske Sild, Mælk eller Roer.1) De københavnske Tjenestepiger maa aabenbart ikke have haft saa fint et Øre som deres Sostre i Paris; en Medarbejder ved »Aftenposten« fortæller i alle Fald 1776, at han har set »Piger i Uskyldighed forlange Hvedebrød af en Amagerkone og Æbler af en Sildekjælling«.2) Men Fejltagelsen var tilgivelig; thi selv omSkraalet naturligvis ikke taalteSammenligning med den Bræn* ding, som slog sammen over Paris’ Gader, lød de mange Raab dog ogsaa i København som et Babel af fremmede Tungemaal. Uvante med denne Støj blev Folk fra Landet fortumlede og øre, en Bladskriver paastod saaledes 1776 at kende en Forpagter, som ikke kunde faa denne Lyd af Hovedet eller et roligt Blund de første 14 Dage efter et Besøg i Hovedstaden. Indfødte Køben* havnere trivedes dog særdeles vel i Larmen, ja en og anden foretrak tilmed disse Gade*Raab »for alle Lærkers og Natter* galens Sang«.3) Kedelflikkeres og Skærsliberes Brændevinsrøster rungede mellem Murene, Mælk fra Omegnen solgtes »i den mest kling* rende Discant og fineste Application«, Manden med Muslinger falbød sine Varer »i den huleste Bas«, og hver Aarstid førte nye Plager med sig. »Den fornøjeligste Tid af Aaret er den, naar Muserne fra Nyeboder og Hed*Gudinderne fra Walbye og Gra* zierne fra Amager i buntede Optog og trillende Noder sælger levende Reger og Reddiker, holstensk Sild og Flekkesild etc., men desværre denne Røst, lig Nattergalens Sang, varer kun nogle Maaneder!«4) Sandelig, nervøse Folk kunde nok gaa fra Sans og Samling over »den forskrækkelige Skrigen og Raaben« af disse Sælge* kællinger, af hvilke hin »skriger med holsteensk Sild, den raa? ber med Villinger, og den hyler med Viser«.5) Og ikke nok med Brølet fra Strædernes Bund, selv øverst fra Tagene lod Stem* mer sig høre; thi fra 1746 var det Skorstensfejeren paalagt oppe fra Skorstenspibens Munding at »raabe og give Tegn fra sig«, saa alle kunde kontrollere, at han pligtskyldig var steget helt op gennem Husets Røgkanaler.0)