KøbenhavnskeGader_1728-1795

130 lede til Publikums Gunst, mente »D e t k i øbe nha vns ke mun t r e Borger^Selskab« 1772, at Urtekræmmere og Spækhøkere ikke mere behøvede at komme i Forlegenhed for Papir at svøbe ind i: »en Spegesild i Læs eNahl en , et Pund Smør i A f t emP o s t e n , et Pund Ost i Bor genSe l s kabet , en Slump Gryn i Bor geren i Gud s Rige, et Pund Svidsker i Ki øb en ha v ns Al l ehaande — jo det vil se herligt ud«.13) Alle disse Ugepjecer levede kun kort, de fleste forsvandt efter de første Numre, men Viserne stod i Flor, København gik en syngende Tid i Møde, »aldrig har vore Gader vrimlet saa* ledes med nye Viser, som de nu giør«.14) Med Mishag og For? undring maatte en Fremmed være Vidne til »den uophørlige Skrigen, Tuden, Syngen og Musiceren fra alle Kanter« af Byen.15) Mord og Rædsler, som optog Københavnernes Sind og havde Aktualitetens Interesse, greb Visefabrikanterne med Begærlig* hed; thi endnu havde Aviserne tilstrækkelig Sømmelighedsfø* lelse til ikke at svælge i sligt, ja i Datidens »Berlingske« kan man 1753 læse følgende Betragtning: »Adskillige i disse Dage her i Staden passerede Ulykker, saasom at en fra China hiem* kommen Matros har myrdet et Barn og en Grenadier sig selv, hengives som Scandala generis humani heller til Forglemmelse end, at derom noget udførligt skulde meddeles«.15) Visemagerne var mindre nøjeregnende, og 1782 har Kællin* gerne uden Tvivl kunnet gøre Regning paa god Afsætning af det sidste, højaktuelle Produkt: »Et Speyl paa en blodig Hævns Følge, som viste sig i Mousqveteer Johan Schurses afskyelige Gierning, da han paa en forskrækkelig mordisk Maade anfaldt sin Kiereste i lille Kongens Gade og ynkeligen skildte hende ved Livet. For hvilken Grumhed han den 18. April blev henrettet med Sværd«.17) De følgende Aar falbødes paa Gaderne rystende Skildringer af Dagens Krønike som: »En opvækkende N y e Vi se, hvorudi Misdæderen Johan Friderich Petersen Kineser, Musketteer ved det Norske Liv* regiment, som for begaaet forsætligt Drab paa sit eget Barn