KøbenhavnskeGader_1728-1795

139 melige Byldter af Tæpper og Skørter bag deres Kurve, ved Vintertide havde de et Varmebækken eller lignende anbragt under Fødderne, og meget ofte sad der en rygende Kridtpibe i Munden paa dem. »Ingen maa tænde sin Tobakspibe ved en Nat?Flise eller Ildpotte, som Kaal? og Fiskerkiællingerne paa Torvet og ved Stranden gior«, siger Phønixberg i sin »Tobaks? Reces«,63) og Wadskiær synger: »Toback, Toback, ved Gammel?Strand Indtil Kl. 10 Formiddag vajede det røde Torveflag, smykket med Stadens Vaaben, som Tegn paa, at kun Borgerskabet maatte købe ind til eget Forbrug af de Fisk, som til Baads eller Vogns fortes til Torvet, og først naar Flaget sænkedes, blev det Sælge? konernes Tur at forsyne sig til videre Forprang i Staden.65) At styre Kællingerne saa længe var en uhyre vanskelig Sag, men 1771 greb Politimesteren myndigt ind, og det lykkedes ham virkelig for en kort Tid at opretholde Ordenen.1'6) »Argus« over? værer netop da paa en Kro en Samtale mellem 2 Bønder, der udbreder sig i Lovtaler over den nye Tingenes Tilstand; thi »tilforn maatte vi taale, at disse Fisker?Kiærlinger bemægtigede sig vore Vogne; en tog vor Svøbe, en anden vor Hat, ja, én tog mig,« siger den ene Bonde, »engang i Haaret og sagde: Flundsvot! her skal du holde og lade mig faae din Fisk. Hvad skulde jeg giøre. Hun sad allerede skrevs over Tønden, og at have kastet hende ned, var det samme som at have styrtet mig i en Livs?Fare.«67) For at ave Furieflokken stod en Gabestok med Halsjern parat paa Fortovet ved Kanalen, og under Drengenes Jubel kom en balstyrig Kælling 'hvert Øjeblik i Klemme her med en Vægter ved hver Side og Jernhængslet solidt laaset sammen om den rebelske Strube. En ny Støtte anskaffedes 1772, men raadden og mæt af Dage faldt den 20 Aar senere om Kuld, saa man hur? har Kiønnet ret Forstand: der sidder Else Spege?Sild og spruder tapper Damp og Ild, Toback, Toback, Toback.«64)