KøbenhavnskeGader_1728-1795

142 af Holger Danskes Fingerbol«.81) Særlig vakte de dog Uvilje, fordi Københavnerne, Guderne maatte vide hvorfor, fuldt og fast troede, at det vilde blive daarligt Vejr, Regn eller vedvarende Frost, naar deres Røst skreg op i Gaden, og »mange ville have fundet, at denne Mening ikke altid er ganske ugrundet«.82) Da en vis Bondemand, som omkring 1800 ofte kom til København med Muslinger, frem for alle andre var i Vanry som Ulykkes* profet, kunde den stakkels Mand næppe køre et Par Skridt gen* nem Gaderne uden at blive bombarderet af Skældsord og vrede Tilraab som: »Er din Ulykkens Fugl nu her igien!« »Er det nu Tid at raabe med Muslinger, I Helvedes Menneske!« Sandelig, surt fortjente denne Bonde sit Brød; »thi Almuens Forhandel* ser hviler næsten paa hver af hans Muslinger.«83) Medens disse Gadehandleres »Moos! Moos!« lød mørkt og tungsindigt, smældede Rejesælgernes Raab rapt og livligt som en Fanfare: »He r er Reier, her er s pans ke Reier, her er i ranske Reier, her er dans ke Reier, her . . . . ! «84) — »Skal 1 ha l e vende Reier, P iger?«85) I Regelen var det Somænd, som bragte de smaa, langs Ky* sterne strøgne Skaldyr til Staden, bærende dem i det store Net, hvori de var fangede,80) og i Konkurrencen med Musling*Bøn* derne havde de hele deres Stemmekraft behov; thi ogsaa Krabbe*Koner brølede op af alle Livsens Kræfter baade med rode og med levende Krabber: »He r er kog t e Kraber! her er va rme Kr abe r! her er friske K r ab e r Z«87) Til Københavns mest typiske Gadefigurer hørte dog i første Række de handlende Jøder, som med Standkvarter i Højbro* stræde solgte gamle Klæder, Messingurnøgler og lignende Smaa* ting af ringe Værd, samt fremfor alt de uundværlige Pi skebaand i brogede Kulører.88) (Fig. 24). Ingen i hele den energiske Flok kunde dog i Berømmelse maale sig med Moritz Pheifelmann med Tilnavnet Obligirt, en kortbenet, lille Jøde med kroget Næse, trekantet Hat paa det graa Hovede, langskødet Frakke,