KøbenhavnskeGader_1728-1795

17 nen« indigneret 1759, og længe lod de samme forgæves Klager.-") Efter Branden 1795 foresloges det endelig »at befri Staden for nogle af disse Værksteder, hvoraf saa megen væmmelig og for; giftig Luft udsendes, f. Eks. Garverier, Feldberederier, Slagte; rier, Kallunrenserier, Fiskebløderier og andet deslige«; thi ingen; sinde kunde Medicinalvæsenet kaldes godt, saalænge saadanne »Pestfabriker« ikke fjernedes fra Byens Indre.21) Kun langsomt Fod for Fod lykkedes det i Aarenes Løb efterhaanden at for; trænge dem fra Staden, 1776 forvistes saaledes Slagterne fra alle reelle Gader, men Fiskebløderne lod sig ikke rokke, og 1804 hed det, at den Os, de udsendte, var »næsten dræbende«,— »endog vore fornemste Gader er ikke fritagne derfor!«22) »Kjøbenhavn har til alle Tider vedligeholdt det fortjente Rygte, at den har skidne Gader, og dog ere der vel faa Stæder i Europa, hvor man anvender mere paa Gadernes Renlighed end netop her,« skrev en Læge i det 19. Aarhundredes Begyn; delse.23) Kampen mod Svineriet var gammel som Staden selv, og trods de mange Forsøg og stadig fornyede Anstrengelser for at bringe Renovationsvæsenet i god Stand vedblev Byen at se frygtelig ud. Vel paahvilede det Husejerne tidligt hver Morgen at feje deres Gadestykke, Renovationsvognene skulde ligeledes paa et bestemt Klokkeslet være i hvert enkelt Stræde for at opsamle de sammenfejede Dynger og det Affald, Husbeboerne lagde ud paa Stenbroen, inden » Skralden « lod sin knækkende Stemme lyde, — men hele Aarhundredet igennem kæmpede Myndighe; derne en stadig Strid for at faa Apparatet til at klappe. Gang paa Gang svigtede det, Vognmændene formaaede ikke at over; holde de fastsatte Tider, Blæst, Regn og Færdsel spredte de ventende Skarnbunker for alle Verdenshjørner, og Genstridig; hed, Slendrian og ond Vilje fra Husværternes Side bidrog yder; ligere til at bringe Maskineriet i Uorden.24) 1759 vilde man paastaa, at Gadernes Urenhed tvang mange, som ellers gerne gik til Fods, til at lade sig køre,2’) 1762 fik Magistraten et skarpt Tilhold om saa vidt muligt at fjerne Skarndyngerne, saa Soldaterne i Majestætens Tjeneste ej skulde