KøbenhavnskeGader_1728-1795

18 have nødig »at gaa i over Skoene«, og 1768 klagede Militæret igen over, at Vagtparadens Route, særlig Kobmagergade, »af Smuds og Urenlighed snart slet ikke mere er til at passere.«-1’) Den elendige Brolægning, Magistraten lod sig nøje med, for* værrede Ondet, idet de nylagte Gader efter et Par Dages Regn kom i en saadan Forfatning af Dyndet, som piplede op mellem Stenene, »at Kiøbenhavn i dette Fag nærmere ligner en søb agtig Landsby end en kgl. Residentsstad, «2T) og med Gadefej; ningen var det alle Trusler til Trods ikke bedre bevendt. Flvad nyttede det vel, at Plakaterne paa Gadehjørnerne for; talte, at Stenbroen var fejet, naar de ikke engang selv — som man 1786 spydigt skrev — var »sikre for at besudles og over; stænkes af det Dynd, som de bevidne ikke at være til,«28) — og selv om Kosten blev brugt, var det ingenlunde altid paa rette Maade, hvad man f. Eks. 1788 kunde konstatere i Gothers;, Adel; og Borgergade, »hvor man paa mange Steder næppe kan komme tværs over Gaden for vidt udbredte Dynger af Rende; stens Mudder, og næppe er Renovationsvognene bortkiørte, førend Gaderne bliver zirede med Møddinger igien, som blive henliggende til anden Dags Morgen.« Særlig om Søndagen pran; gede Hovedstaden »med alle Slags Couleurer Fejeskarn,«29) ja i Nyboder gik Sløseriet saa vidt, at Admiralitetet 1786 klagede over Urenligheden, der hobede sig op paa Gaderne i saa hoje Bunker, at Natvognene af og til væltede med deres Læs og ud; bredte en utaalelig Stank.30) Ubehageligt var det en tør Blæstdag at spadsere i Skyer af Støv og fortørret Skarn, og ved Vintertide, naar Snemasserne styrtede ned over Staden, kom Myndighederne ofte i Strid om, hvem der havde Ansvaret for, at Gaderne i hele Uger saa at sige var ufremkommelige. Det skulde visselig ikke hjælpe, at Godtfolk befriede deres Gaarde for Sne ved at læsse den ud paa Kørebanerne, og naar Tøvejret brød løs, rislede Vandet som af tusinde Kilder over Gaderne. I Begyndelsen af 1789 var det helt galt, vaade Fødder kunde Københavnerne umuligt undgaa, »da Gaderne vare saa fulde af Indsøer som Finland og saa rige paa Morads som