KøbenhavnskeGader_1728-1795

19 Ungarn.« Møjsommeligt maatte man balancere paa de Kanter, »hvor Husværterne havde ladet hugge smaa Tværrender, at Vandet udaf Snepølene kunde lobe ud.«31) Da der ikke fandtes underjordiske Kloaker, var de aabne Rendestene alene om at befordre ikke blot Gadernes Overfløs dighed, men ogsaa Gaardenes Spildevand, der i fjæleklædte Tværrender flod over Fortovene som hvidgraa, stinkende Strømme. Brændevinsbrænderiernes Svalevand hyllede Gaderne i Skyer af Damp, Tarmeaffald, Kodstrimler og Blod farvede Renderne rode, hvor Kallunsmænd og Slagtere holdt til, og mangen Gang druknede Stræderne uhjælpeligt i Stank af Kos møg og Latrinskarn, som Borgerne uden videre Ceremonier skyllede ud af deres Gaarde.32) En saadan Adfærd var naturligvis forbudt, men Politiets Plakater og Protokoller vidner tydelig nok om, hvor uendelig svært det var at komme Uvæsenet til Livs paa Grund af det store Kreaturhold indenfor Stadens Volde. 1795 husede Købens havn saaledes foruden 2202 Fleste ikke færre end 1427 Koer, som fandtes indkvarterede i Stadens 300 Brændevinsbrænderier og andet Steds under de uheldigste Forhold;33) thi der gaves vel næppe en Finkelfabrik saa liden og ussel, at den jo ¡havde Koer, og selv inde i Hjertet af Byen fristede disse elendige Skabninger Livet. Det lille Brændevinshus, »Gryden«, i Holmensgade, havde naturligvis Plads til et Par, og 8 Koer stod paa Stald hos Bræns devinsbrænder Spendrup i »Hjorten« i Vingaardsstræde, hvor Johannes Ewald fra sin fattige Stue sikkert mangen Gang har hørt deres sørgmodige Brølen.34) Fra de mørkeste, mest fortrykte Kroge af den tætpakkede By lød deres dybe Røster fra de Fængsler i Baggaarde, paa 1. Sale eller i halvt underjordiske Kældere, hvor de stakkels Dyr stundom var stuvet saa tæt sammen, at det var umuligt for dem at lægge sig ned i det snævre Rum.35) Den »søde Græsmælk, lige saa oprigtig, som den bliver mak ket af Koen,« man for 3 Skilling Potten falbød fra Byens Stræs der,30) vandrede giftbefængt om i Familierne og fuldbyrdede sin 2*