KøbenhavnskeGader_1728-1795

25 Rendestenenes overvældende Vandløb, der havde naaet et s a a s dant Omfang, at Husene truedes med Ruin. Før 1728 vidste man ikke af denne Piage at sige, men siden da havde Rendestenene ira Skidenstræde og Nørregade faaet Hæld mod Købmagergade, som var ude af Stand til at viderebefordre den med 2/.{forøgede Vandmængde. Længe havde Beboerne tiet og Aar for Aar for* højet deres Fortove, nu var Grænsen naaet, og i sin Vaande anraabte man Øvrigheden om Hjælp.’7) Det var i Sandhed et omt Punkt, man her berørte; thi i Byens Mekanik var en praktisk Afledning af Spildevandet af afgørende Vigtighed; Husenes og Gadernes Bevaring, Borgers nes Helse og Velvære var til en vis Grad betinget af et e f f e k s tivt System af Rendestene. Under Kæmpearbejdet paa at rejse den brandhærgede By var dette Spørgsmaal delvis traadt i Skygge; hullede, ujævne og skidne laa Gaderne hen. 1747 paatalte Politimesteren den uforsvarlige Maade, paa hvilken Brolægningen fornyedes, idet Gaderne ikke havde det fornødne Fald og yderligere forhøjedes paa Grund af slet anlagte Rendestene. Broinspektøren var »en gammel, tung Mand, af Naturen from, men tillige efterladen«, Brolæggerne »trodsige, hengivne til Fylderi og lade«. »Jeg har i afvigte Aar maattet mulktere Broinspektøren for uordentlig lagte Gader, Brolæggerne lagt i Hullet, men det hjalp mig ikke i at befordre Værket.«58) Som en Slange krøb Rendestenen gennem Strædet fyldt med Edder og Forgift og rede til at anstifte Ulykker, hvis den stands sedes i sit Løb. Renderne flød jo ikke med Regnvand alene Ækelhed randt fra hver Mands Port ud i dem, fra Gade til Gade, stadig følgende Faldet, banede Strømmen sig Vej i det dybe Leje, indtil den endelig — gennem Slamkisternes m u d d e r s fyldte Gruber — førtes ud i Kanalen. Gennem Rahbeks Beretning om en ubehagelig Tildragelse 1772 faar man et lille Indblik i, hvorledes disse Afløb kunde tage sig ud. Da han vilde passere den brede Rendesten paa Set. Anneplads ved at træde ud paa Dyndbunken i Midten, sank han i — »uden at naa Bund, saa jeg ydermere faldt paa det