KøbenhavnskeGader_1728-1795

32 Den nye Rendestenstype, som i sidste Fjerdedel at 18. Aar; hundrede Fod for Fod banede sig Vej gennem Hovedstadens Gader, afveg nemlig betydeligt fra den gamle, og naar Mod; standerne saa stærkt angreb den flade Rende, var det i klar Forstaaelse af, at den fremfor alt andet karakteriserede den moderne Brolægning, man møjsommeligt maatte paatvinge iMagistraten. (Fig. 4 C). Klart og enkelt formet var den nye Rendesten harmonisk føjet ind i Stenbroens Skal, og Hemmeligheden ved dens For; trin laa ganske simpelt i, at den var bestemt af Linjernes veh gennemførte Fald; i Kraft heraf muliggjordes det, at den — i Lighed med vore Dages — kunde ligge flad og aaben uden de skarpe Kanter og lodrette Vægge, som gjorde de dybe Render saa farlige. Samtidig skrumpede Afviserne ind næsten til Ukendelighed, idet de omformedes til smaa Støttestene langs og i Højde med Trottoir;Kanten, medens Stenbroen — lagt af hugne Sten paa et tykt Lag Sand — spændte i en let svungen Bue over Køres banen og Fortovets jævne Fald fra Hus til Rendesten nøje iagt; toges (Fig. 5, nederst).™) En Mangel klæbede der vel nok ved den nye Rendesten. Gang paa Gang hoverede Modstanderne over, at den var pris* givet Frost, medens de ældre, dybe Render rostes som langt mere modstandsdygtige overfor dette Angreb. Noget var der vel nok herom, men glemmes maa det ikke, at Marmillods Sys stem i sin fulde Konsekvens krævede underjordiske Vandled; ninger, der — i hvert Tilfælde paa det sidste Stykke — kunde opsluge den med Faldet forøgede Vandmasse.74) Kun enkelte Steder — f. Eks. 1790 i St. Færgestræde — tog man Skridtet fuldt ud; thi paa dette Punkt rejste Pengespørgsmaalet fore; lobig Mur for en Udvikling, det blev Fremtidens Sag at føre videre. Kun Fod for Fod vandt Forbedringerne Indpas, Byen laa tungt i sit gamle Leje; thi »da denne kgl. Residence;Stad ikke alene er en gammel Stad, anlagt, besynderlig udvidet og be; bygget i de Tider, da man hverken kendte eller saa saa meget