KøbenhavnskeGader_1728-1795

33 paa den udvortes Orden og Symmetri som nu«, samt desuden afbrændt og hurtigt genrejst, — »maa man anse den som den er.«75) Bag disse Ord, som Byens Styrelse 1775 fremsatte til sit Forsvar, aner man det 18. Aarhundredes København, en male* risk Blanding af gammelt og nyt, hvor krogede Stræder bug« tede sig snævre bort under en Stenbro i alle Afskygninger. Uvib lig overfor rationelle Forbedringer udsatte Magistraten sig for gentagne Nederlag — 1772 blev den tvungen til at omlægge Ny Vestergade (Fig. 5)7r’) — 1776 fik den Paalæg om overalt i Hovedi stadens Gader at følge Bygningsdirektionens Anvisninger, der sluttede sig nøje til Marmillods Principper,7T) og 1777 lagdes disse i alt væsentligt til Grund for fremtidige Arbejder.78) Fattigdom havde dog reduceret Fordringerne stærkt, Af* viserne bibeholdtes i de snævre Stræder, paa Trottoirerne spas rede man stærkt paa hugne Stene, og Tværrendernes Fjæle med Jernkramper og Lænker tænkte ingen mere paa at erstatte med noget bedre. — Men Knækrendestenen kom i Højsædet, alle Vegne, hvor Forholdene tillod det, skulde den afløse den gammeldags, dybe Rende, hvis Raaderum indskrænkedes, men ingenlunde forsvandt; thi København kunde ikke maales med én Alen, i Kraft af sin Alder maatte den »anses som den var«, og kun langsomt skiftede den Ham.