KøbenhavnskeGader_1728-1795

ANDET KAPITEL

Langs Gaderne. „Din Vredes Ild tog bort al gamm el Kiøbenhavn, Os ej til nogen Tort, men til vor Sjæle-Gavn, G aar Læser ikkuns hen i Stadens Stræder, Gader, B ese de B ygninger, der nu staar smukt i Rader“. Københavnsk Hus-Indskrift.1)

B AG den Ørken af Aske og Sten, hvor Flammerne havde raset i de frygtelige Oktoberdogn 1728, laa — især i Strand# og Øster#Kvarter — de ældre, bevarede Bydele hen i al deres gammeldags Ejendommelighed. Aarhundreder kiggede frem fra Murene, gothiske Stenhuse løftede sig Side om Side med Renaissancens Gaarde af Bindingsværk og Grundmur; uens* artet og afvekslende, af ulige Eløj de og ulige Stil, lænede Husene sig mod hinanden, og gamle, takkede Gavle ragede hist og her op over Tagene. Denne Ujævnhed og Mangel paa Regelmæssighed, som gjorde Husrækkerne maleriske, maatte ikke for nogen Pris gens opstaa i de Bydele, som nu skulde rejses af Asken. Helhed og Ensartethed skulde sætte sit Præg paa de nye Kvarterer, og i Tilslutning til Planerne om en Regulering af det ældre, forvoks sede Gadenet haabede Kongen at kunne gennemføre »Régularité og Egalité« i Husenes FaQader, saaledes at disse — disciplineret og taktfast som et Geled Soldater — kunde marchere op til Parade langs Hovedstadens rettede Gader. Ud mod disse skulde de alle være af Grundmur, Bygher« rerne burde hensynsfuldt lempe sig efter hinanden, saaledes at Etagernes Vinduesrækker kom i lige Højde med Naboens fra