KøbenhavnskeGader_1728-1795

35 Mus til Hus den hele Gade igennem; thi denne »Vinduernes Egaiité« vilde være til ikke liden »Zirat for Byen« og maatte derfor »anses for noget betydeligt«. Ikke mindre magtpaaliggende var det naturligvis at skabe en By, der ikke saa let som den gamle kunde blive et Bytte for Luerne, men Kravet om, at Fagaderne kun maatte være af Sten, vakte dog den voldsomste Modstand, ja bevirkede tilmed, at der blev gabende Huller i Husrækkerne. Mange Borgere fore? trak nemlig at lade Grunden mod Gaden staa tom og i Stedet opføre Baghuse af Bindingsværk, oven i Kobet Fyrretømmer, i 4—5 Stokværk, rene »Svovlstikkehuse, som vilde overspy hele Byen med Ild, naar der kom Brand i dem«. Først da man slap Kravet om Facade?Grundmur, myldrede Bygningerne frem, og da man 1737 rejste det igen, laa Bindingsværkshusene — nøgne eller tyndt skalmurede — rundt om i den hele By.2) Uden Hensyn til Forbud og Fare genopstod ogsaa fjælle? klædte Baghusgavle, og skønt de 1740 forvoldte 4 Huses Brand og man uroligt søgte at komme dem til Livs, fandtes de dog stadig mange Steder i Staden;3) thi efter Storbranden 1728 lagde København sig — trods dyrekøbt Erfaring — sorgløst til Rette for det Baal, som 1795 igen skulde tændes. Nu som før blev det i Hovedsagen en By af Bindingsværk, fyldt med Tøm? mer af den farligste Art; thi om det saa var Gaardsrummene, dækkede man stundom disse med Brædder i Stedet for med Brosten. Naar det nyopbyggede København alligevel af Samtiden roses for »smuk Anseelse«, skyldes det sikkert mest Husræk? kernes Præg af Helhed og Harmoni; thi led Forsøgene paa at gennemtvinge »Vinduernes Egaiité« end Skibbrud, hørte Byg? ningerne — som Børn af samme, kraftfulde Stilperiode — dog inderligt sammen. Holberg priser dem som lysere, mageligere og bedre udnyt? tede end de gamle, men saa tillige med en vis Misfornøjelse Kravene om større Plads brede sig nedefter, saa selv Skræd? dere, Skomagere og Bagere boede i Huse, »man kunde tage for Paladser«, og Moralisterne rystede paa Hovedet; nægtes kunde 3'