KøbenhavnskeGader_1728-1795

60 Ror indelukkede Tagvand gik til Spilde uden at gøre Ny tte, Følgen var, at Stenbroens Skarn bed sig fast og Byen blev mere snavset end før.13) Den Mission »Van d s p ø j t e r n e« saaledes udførte for Gaders nes Renholdelse, har dog næppe i København bidraget til at holde dem i Agt og Ære; thi her, hvor Stenbroen var en anden, paastod man tværtimod, at Vandfaldet fra Tagene voldte For* træd ved at skylle Sandet bort mellem Brostenene.14) Længe havde Øvrigheden næret Ønske om at komme »Dra# gerne« til Livs. Allerede 1685 var det blevet paabudt, »at de udstaaende Render, som gaar lige ud fra Flusene langt ud over Gaderne«, straks skulde tages ind, og det blev paalagt Ejerne at gøre dem saa stakkede, at Tagvandet kunde falde i Rende# stenen og ikke ud paa Gaden »til at incommodere baade gaaende og agende Folk, samt Varer, som tit og ofte deraf fordærves«.15) Denne Forordning synes dog forlængst at være gaaet i Glemme, og først mod Slutningen af 18. Aarhundrede aabnede man et mere energisk Felttog mod disse karakteristiske Rester af Fortidens Bybillede. 1771 krævede en Patriot saaledes, »at alle Tagrender, der har sit Fald ud paa Gaden og ved Blæst og Regn vidsker Godt# folk baade i Ansigtet og paa Klæderne og mangen Gang en Mark af Lommen til Hyrekusken«, straks skulde erstattes med lukkede Nedløbsrør. Den »nu brugelige Slendrian« — at afvente en Ombygning eller Hovedistandsættelse, før denne Reform ind# førtes — burde afskaffes, saaledes at »Slange#Renderne« i alle Tilfælde udryddedes af de store, reelle Gader.10) »Hvorledes« — spurgte I. C. Tode — »kan man befordre paa en god Maade de øsende Tagrenders Fald, som endnu er tilovers i vort ellers saa smukke Kiøbenhavn og gøre mangen Gade uigennemtrængelig og mangt et stolt Trottoir utrotterligt, saa tit som det regner?« — »Er det ikke artigt nok at se midt i en Rad dejlige Gaarde og Huse en gammel gothisk Runge, et knækket gammelt Fuglebur, der ikke alene vanzirer den præg# tige Gade, men ogsaa gør Fortræd og — med Tugt at tale — spyer paa Folk som en grim, fordrukken Kælling?« — Hvor