KøbenhavnskeGader_1728-1795

63 den laadne Krop og vidtopspærret Gab. Inde i dette findes Tridsen anbragt, ud af Uhyrets Flab kravler der en kort Stump af det oprullede Tov, og Jernkrogen i Spidsen heraf dingler ustandseligt frem og tilbage i Blæsten.-0) Lignende fantasifulde Skikkelser beherskede ogsaa Gavlkvi* stene i Baroktidens København, hvor Udlægger*Bjælkens Overs side bar en lidt bredere Planke som Fodstykke for en liggende, i Træ udskaaren Figur, i Regelen en Løve, stundom en Hjort med knejsende Gevir, et Lam, en Fugl eller deslige, ja en enkelt Gang en Indianer eller Morian, rygende paa en Pibe, — Billeder, som fra deres høje Stade tegnede sig mørkt imod Luften og ved Na ttetid i Ledtog med Tagskæggets Drager smuglede middelalderlig Stemning ind over Stræderne.21) (Fig. 12). Selv om Vandspyerne, Trærenderne og Udlæggerne, der alle rakte og strakte sig for at spejde ud over Gaderne, som om der var noget paa Færde, hørte langt ældre Tider til, var de dog i hele deres ivrige Nysgerrighed paa en vis Maade i Slægt med de Barokhuse, de beboede; thi ret beset er netop en nyfigen Udadvendthed et af de mest karakteristiske Træk i det borger* lige københavnske Hus, som rejste sig af Kæmpebrandens Ruiner. Hist og her kunde der — dog udelukkende paa mere for* nemme Bygninger — hænge en lille yndefuld Balkon paa Faga* den, omsluttet af et Rokoko*Gitter af Smedejern, men denne Pynt var dog forholdsvis sjælden. Smagen gik andre Veje, og de fleste foretrak Al t ane r , som fik Plads højt oppe paa eller helt ovenover Tag eller Kvist. Blyklædt og begrænset af en Sandstensbalustrade strakte den sig paa adelige Palæer undertiden hen foran en tilbagetruk* ken Attika, medens den paa almindelige Borgerhuse som oftest bestod i et tømret Udsigtsstade, hvorfra man kunde nyde det maleriske Skue over Gavle og Tagrygge langt ud i den frie Luft, hvor Duerne tumlede i Solen paa flimrende Vinger. Den Slags »Kiggenborge«, som var i Slægt med de smaa Ud* sigtstaarne, man endnu kan finde paa gamle Huse i Søkøb*