KøbenhavnskeGader_1728-1795

6 8

I det 18. Aarhundredes København var det anderledes. Glæ* den over de klare, blanke Vinduer afspejler sig paa mangfoldige Maader, Moralister og Økonomer ivrede mod Forkærligheden for kostbare Gardiner af Silke, Damask, Flojl og stribet Gingang, Gardiner som ogsaa af Sirts og jævnere Stof fandtes i almini delige Borgerhjem, men ofte kun ophængtes som en Kappe for^ oven, saaledes at Udsigten frem for alt lodes fri.34) Og for at Beboerne uhindret kunde kigge ud paa Gaden selv i brændende Sommersol og dog holde Varmen ude fra Stuerne, tog man sin Tilflugt til Ma r k i s e r ; thi allerede 1749 ses en saadan afbildet paa en Gaard paa Kongens Ny to rv (Fig. 14), og 1757 udbydes de til Salg i »Kiøbenhavnske danske P o s t / f idender«.35) Ved Vindueskarmen havde Borgerne deres Yndlingsplads, først og fremmest Husets Kvinder, hvor stærkt end Moralpræ* dikanterne tog paa Veje mod »den bes t and i ge Liggen i V i n * duerne«, der klædte ilde og var uanstændig for honette Jom# fruer,36) og for ikke at træ ttes paa Vagtposten, brugte man stundom at lægge Puder i Karmen for mere mageligt at kunne hvile Arme og Overkrop, naar man lænede sig frem paa Udkig. Hos rigere Folk var disse Puder naturligvis af Silke og Fløjl, hos mindre velstaaende af tarveligere Stof. Syborde og lakerede Theborde rykkede frem i Vindueslysningen, hvor det unge Blod forventningsfuldt »sad paa Stats«, ivrigt optaget af at holde Øje med de galante Sprader, som velpudrede og i straalende Dragter trippede forbi og spejdede efter smukke Ansigter bag Ruderne. For de skønne, som med et Haandarbejde foran sig tittede ud bag Gardinerne, kneb det sikkert mangen Gang at holde Opmærksomheden ved Naal og Traad, men — som »Den danske Argus« skrev — det var dog i alle Fald smukkere »at forrette lidet end slet intet, eller at lade to AlabasteriArme hvile paa nogle FløjlsiVinduespuder«.37) Forargede sligt et Syn af pyntede »VinduessDukker« gann meldags Folk, var det til Gengæld en Fryd for unge forelskede, som trofast lagde Spadsereturen forbi den udkaarnes Flus, for om muligt at fange et Glimt af hende bag Ruden.