KøbenhavnskeGader_1728-1795

70 vred Husfader sagde — »dér stjæles Tiden og Æren bort, dér stikkes og myrdes med Tungen«.39) Hver ledig Stund sad Fruens timmerne her til Doms og stak Hovederne sammen, naar noget mærkeligt var i Sigte. »Et artigt Syn, en nye Mode, en herlig Opdagelse maae jeg ellers fortælle mine Læserinder af det smukke Kiøn,« udbryder »DagsRunden« 1772. »En lille Skiønhed trippede langs ad Gaden op ad Volden« med en hvid Salop med en sort Hætte, — »alle saae paa hende — ikke et Vindue var lukket, ikke én Gadedør ledig.«40) Vinduerne var som et Spejl for de Mennesker, som boede bag dem, ja saa at sige som en Fane for Huset; thi naar der var Fest, ikke alene i Anledning af Højtideligheder i den konges lige Familie, men blot naar en Ven, »en lille bitte Nul i Staten har Bryllup og haster med sin anden Nul i Brudesengen«, straas lede de med Tællelys illuminerede Ruder herligt i hele Nabos laget.41) Hvide Lagener, som helt dækkede dem fra øverst til nederst og gav Vinduerne et koldt, udslukt Præg, forkyndte derimod, at Døden havde gæstet Huset, og at en af Beboerne stod Lig.42) Ellers var de helligede Livet, saa længe det var Dag, medens uds eller indvendige Skodder lukkede tæt for dem, naar Mors ket faldt paa og Lysene tændtes. For de skønne, som blussende spejdede ud, dannede Bioms ster en yndig Ramme af Farve og Duft; thi Po t t e p l a n t e rn e erobrede nu for Alvor deres Plads i Vindueskarmene, badende deres Blade i Lyset. Gyldenlakker, Levkøjer og Aurikler, Kruses mynte og Ambra aandede Vellugt i Stuerne, ikke mindst hos Smaaborgerne, og Balsaminerne fylkede sig saa tæt inde bag Ruderne hos de gamle paa Vartov, at de gik under Navnet »Vartovsblomster«.43) Heller ikke paa dette Omraade fornægtede Borgernes F o r s kærlighed for Kulører sig, Urtepotterne var ej alene af Porces læn og Fajance, men ogsaa af broget Glas. Røde GlassUrtes potter synes især at have været paa Mode i 1760erne, og Hyas cinther opklækkedes i de hvide, røde og blaa Svibelglas, hvors med det norske Glasmagasin i Mængde forsynede Staden.44)