KøbenhavnskeGader_1728-1795

71 Blomsterelskeres Vinduer svulmede til Tider af et bugnende Flor, hor blot hvor nænsomt og fint Edvard Storm 1782 besyn* ger sine »oprigtige Veninder« i en »Ode til mine Urtepotter«:

»Her Hy ac i n t hen smiler, hist brænder Gy l d e n l a k ke n s Knop, dér Tu l ip roden hviler, som snart skal spire malet op; nu stiger blodbestænkt en Ne l l i k frem af sit lysgrønne Moderbæger, mens Ro smar i nen uforkrænkt med Vaarens Farve Øjet kvæger.«45)

Borgere, som ikke havde Have bag deres Hus, tog stundom til Takke med at omdanne Vindueskarmene til Blomsterbede, og mange Smaafolk, som længtes efter en Køkkenhave, maatte — som Wadskiær 1741 fortæller — i al Beskedenhed nøjes med »en Fjæl hængende under Taget med et eller flere Ler*Kar med Løg i«.46) Naar Poeten trækker lidt paa Smilebaandet af denne fat* tige Indretning som »givende en liden Prospect og Erindring af« de berømte hængende Haver i det gamle Babylon, fortjener det dog at anføres, at København ogsaa havde mere værdige Efterligninger af disse at opvise. Oven paa Taget af et 3 Etager højt Sidehus i Vestergade fandtes der saaledes 1756 »en liden Lysthave«, forsynet med adskillige Frugttræer, 2 Æbletræer, 2 Kirsebærtræer, 2 Vinranker, samt et lille Lysthus af Brædder med Tegltag og indvendig beklædt med Maatter.4') Vinduerne genlød af Fuglesang; thi i det 18. Aarhundrede var Fuglebure saa at sige selvskrevne i alle Hjem. Mest stands* mæssige var naturligvis gyldne Gitre med spraglede Papegøjer, der atter og atter averteres til Salg i Aviserne med en fristende Skildring af samtlige Dyder og Talenter, de sad inde med. Deres Talefærdighed, Sprogkundskaber og rige Farver udmales paa den mest tillokkende Maade. Melmanden i Skidenstræde ud* byder saaledes 1766 til Salg »en magnifique blaa Popegøye med