KøbenhavnskeGader_1728-1795

87 Allerede i 1720erne skrev Phønixberg, at: »paa hvert et Kramboe?Gulv og lidet Urte?Bur jeg skuer Spans k T o back med Cancellie?Fractur«,2!)) og i Aarenes Løb blev Paaskrifterne mere og mere interessante og pralende. 1750 anbefales saa ledes foruden Hollandsk ogsaa »Hannovers Tobak uden Lugt«, »gul Jomfrue Tobak«, »Luthersk Kirketobak«, ja tilmed »Store Mogols livegen Røgtobak«, 1751 yderligere »gul KrølLTobak med 2 Morianer«, »engelsk Kardus? Tobak med 3 Brødre« og »hollandske Krefter«, og 1758 kunde man hos Mr. Douilhae paa Kongens Ny to rv — »hvor Skiltet med de 3 Kaarder hænger ud« — vælge mellem Blandinger, hvis største Del muligvis var avlet paa Fredericia Marker, men i Kardusen fremtraadte i stiveste Puds som: ren Rappe, veri? tabel St. Omer, St. Laurent, St. Vincent, de l’Oronoco, de Paris, Clairac, Violet — »og et andet aparte Slags kaldet de Tonka«.30) Piber i rigt Udvalg stod til Raadighed for Tobakkens Dyr? kere, saa baade »Store Mogols livegen Røgtobak« og de ringere Sorter passende kunde blive anbragt efter Rang og Stand i — Kejserpiber, Kongepiber, lange Mussel, korte Mussel, lange Krumhoveder, Briider?Piber, Knasterpiber, korte Slangepiber, Bønderpiber, afbrækkede Piber og Skillingspiber, »som kan giøre samme Nytte, men ikke har den Anseelse«.31) — »Forhen boende i store Helliggeistesstrædet Bakkelse?Folk er nu« — hedder det 1757 i et Avertissement — »at finde i den saakaldede Fliortes Gaard i Trompetergangen, hvor Skiltet staar over Døren«;32) thi hvor kendte de brave Bakkelse?Folk end smigrede sig med at være, kunde de ikke undvære Skiltet som Fane for Forretningen. Hvad kunde det hjælpe, at København? nerne fik Underretning om de herligste Varer og billigste Pri? ser, naar Udsalgets Beliggenhed ikke blev angivet, og — saa længe Husnumre og udpyntede Butiksvinduer endnu ikke var i Brug — hørte Skiltene derfor som Vejvisere uundværligt hjemme i Gaderne. Rundt om i Europas Storbyer førte man Krig mod de kæm?