KøbenhavnskeGader_1728-1795

94 For Bageren var Kringlen, for Hattemageren Ha tten et Adelsmærke, uværdige ikke maatte fore,01) men undertiden kunde Brødrene indenfor det enkelte Laug komme i Strid om Skiltenes Udstyrelse; thi saaledes gik det i alle Fald Hatte* magerne 1723. Disse havde fra Aarhundredets Begyndelse — ja tidligere endnu — fremfor alle andre udfoldet en overdaadig SkiltÆuksus, idet den Castorhat, som var Haandværkets egentlige Mærke, udhængtes i en pralende Omfatning af Løver, kongelige Navne, Kroner og gyldne Ornamenter.02) Nu hændte det sig imidlertid, at Mester Joh. Løve steg saa højt, som det kunde falde i slig en Mands Lod, idet han aller* naadigst fik Titel »kongelig HoLHattemager«, og herligt prun* kede et kongeligt Navnetræk med Krone i hans Skilt i Raad* husstræde. Tæ t herved, paa Vandkunsten, havde imidlertid hans Laugsbroder Mester Niels Jørgensen Holm sin Bod, og ogsaa han havde kongeligt Ciffer og Krone i sit Skilt, der i Ud* staffering ikke gav Mester Løves noget efter. I adskillige Aar havde det nu hængt uanfægtet paa sin Arm, men først da Naboen var bleven »kongelig«, fik han Øjnene op for, hvor upassende de kongelige Emblemer tog sig ud paa Vandkunsten, og forarget krævede han dem derfor fjernede af Konkurrentens Skilt. Det blev under Sagens Gang blandt andet oplyst, at Skil* tenes Indretning hidtil havde »afhængt af Folks egen Fantasi«, idet især Skræddere og Parykmagere havde yndet at udsmykke dem med »saavel Kongens som Dronningens, Prinsernes og Prinsessernes Portræt«, og Mester Niels Holm paaberaabte sig, at andre Laugsmestre ogsaa brugte Kroner, samt at hans Skilt var bekostet »ikke nogen til JBravat, men alene Kongen til Ære og Staden til Zirat«. Desuagtet førte Mester Løve dog sin Sag sejrrigt igennem og havde den Triumf, at Fagfællen paa Vandkunsten fik Paa* læg om atter at pille Krone og Kongenavn af sit Skilt.63) Dette var et haardt Slag — og uretfærdigt tillige; thi runde og velnærede pyntede Bagernes Guldkringler — lige saa vel