591988913

Din er Æren for Evigt, hvorom vi bede i Jesu Navn. Amen. * DT. Indre Vagt vil underrette Medlemmerne i Forrummet, at Templet er aabnet. Sekretæren vil opraabe Embedsmændene og Marskalken vil rejse sig op og svare. (DT. leder derefter Forretningerne i Over­ ensstemmelse méd foreskrevne Arbejdsførelse). Optagelse. DT. Marskalken vil undersøge, om der er nogen Kandidater, som ønsker at blive optagne i Distrikts-Graden. (Marskalken aftræder for al forvisse sig derom, hvorpaa han fremtræder og opgiver Kandidaternes Navne. Om det da befindes, at de ere indvalgte, fortsætter DT.): Marskalken vil aftræde for at indføre Kandi­ daterne. (Under M.s Fraværelse stiger DT. op og siger): Naar vi nu give denne Grad, maa vi erindre os, at vi alle ere mere eller mindre ansvarlige Stundens Højtidelighed samt for de Indtryk, som bør bovirkes igjennem vort Løfte og gjennem vore Ceremonier. Embedsmæn­ dene burde under Anledningen glemme alt, undtagen sin Embedspligt, paa det al de maa kunne udføres rigtigt. Maa alle vore Hjerter deltage som el Hjerte — og hvert Hjerteslag opsende en Bøn om livsvarig Trofasthed bos dem, som nu ønsker en Plads i denne ud­ valgte Kreds. (M. træder med Kandidaterne frem til den indre Dør og slaar tre lette Slag paa samme). IV. Vor M. med de indvalgte Kandidater. DT. Lad dem komme ind. (Naar M. sagte passerer forbi VDT. og FDT., i'ejse disse Embejdsmænd sig op og sige): ^ 1. Kommer hid og fornyer det Løfte, som I hidtil saa trofast haver overholdt. — Værer velkomne! EDT. Ja, kommer bid til delte Tempel og fornyer lier Eders Løfter; fornyer Broderska­ bets Baand og gaar fremad. M. (stiller Kandidaterne i Linie midt imellem I'Dl. og DI)., med Ansigtet vendt imod DT.): Distrikts-Templar! lier er nogle trofaste Brødre Søstre, som paa Anbefaling af sine respek­ tive underordnede Templer ere komne bid for al erholde Plads i dette Tempel. De ønsker hei at erholde Befordringen og afventer Eders Befalinger. D l. Brødre og Søstre! Trefold velkomne hid. Med 1rotasthed har I bevaret de vigtige Med­ delelser, som vi har anbetroet Eder siden Eders

Indtrædelse, og derfor ønsker vi Eder hjertelig velkomne. Hidtil har vort Forbund været be­ hageligt. Og nu ville vi bevare det gode Re­ sultat, som allerede er vundet formedelst denne menneskeforædlende Forenings Arbejde, i et kjært Minde. — Vi anse det som en Ære at faa Anledning til at hjælpe Eder til at stifte nøjere Bekjendtskab med denne Forening, saa al I maa blive istand til end kraftigere at he­ at benytte Eder af alle vor Ordens Vaaben, paa det at desmere ærefulde Resultater maa opnaaes. —Vi ville give Eder en saadan Under­ visning, som endmere skal styrke Eder i Eders Beslutninger, og sætte Eder istand til at staa i urokkelig Standhaftighed for den Tid, som I endnu have at leve i. — Mange ere faldne af den Grund, at hverken Hjertet, Dømmekraften eller Fornuften tilfulde har fattet Vigtigheden af vort Forehavende. Saaledes var Forholdene med Afholds-Virksomheden tilforn, et Løfte kunde da tages eller gjentages, all efter Behag; men i denne Orden fordre vi større Alvor, og ethvert Medlem bør anse sig som indskreven i Afholdenhedens store Armé for del tilbage­ værende af sil Liv. — Vi begjærer ikke, at I paa denne Maade skal binde Eder, medmindre vi og giver Eder af Gud selv bifaldne gyldige Grunde for, at I burde leve saadan. — I hør komme ihu, at I frivilligt har aflagt disse Løfter og I ikke selv kan efter Behag befri Eder fra dem. Lad derfor Ordet i Eders Forpligtelse blive Eders Hjertes uovervindelige Beslutning. Dette er blot en Skyldighed til Eder selv. — Drukkenskaben ødelægger all det Bedste og Ædleste i vor Natur. Vort fysiske, aandelige og sædelige Liv ruineres af dens fortærende Brand. Om blot en af disse Hovedbestanddele af vor Natur blev ødelagt, burde det opvække hele Eders Energi til at beskytte Eder selv; men ak, de ere alle i Fare. Ser Eder omkring, og I vil mange Steder linde skrækindjagende Exempler paa Mennesker, som af denne Aarsag har lidt Skibbrud. Lader Eder ikke bedrage af denne Erkefjende. • Ingen Trældom er saa frygtelig somTrældommen under Drikkeglasset. Alle Legemets Lemmer og alle Sjælens Evner maa være frie for ret at kunne bruges i Herrens Tjeneste. Naar I saaledes har faaet Eders Op­ mærksomhed fæstet paa egen og Andres Er­ faringer og kjender de store Ulykker, som Drukkenskaben medfører, samt Eders eget personlige Ansvar i Henseende til denne Sag, er I da villige til ved vort Alter at aflægge vort alvorlige Løfte? — (Efterat Kandidaterne har