086541165

At Embedsmændene reagerer over for Tildragelser af denne Art, vidner om en sund Embedsstand; men de ødelægger Sam­ arbejdet mellem Administrationen og Politikeren, og uden et saa­ dant Samarbejde kan intet demokratisk Samfund trives. Det er derfor beskæmmende for Politikeren, om Forholdet skulde udvikle sig saaledes, fordi man saa kan befrygte, at vi i Stedet for det gamle hensovende Bureaukrati vil faa en ny Type ind i det offentlige Liv, nemlig den folkevalgte Repræsentant, der ogsaa øn­ sker at regere enevældigt, og som tror, at han i Ly af sit Parti kan føre en saadan Politik, ud fra Forventningen om, at Partiet under alle Forhold vil dække hans Handlemaade, fordi han er Parti­ fælle. Denne Tryghedsfølelse maa ingen Politiker faa. Det maa være saaledes, at den samme Regel, som gælder over for Embedsmæn­ dene om rene Linier, ogsaa gælder for Politikeren. Kun en stærk Haandhævdelse heraf kan bevare Befolkningens Tillid til demo­ kratisk Politik. Ved denne Tillid maa der ikke rokkes, hvis man da ønsker den demokratiske Linie fortsat og en Embedsstand, der ikke lader sig demoralisere af Politikerens Handling.

Made with FlippingBook Online newsletter