086541165

det nu havde formet sig, maatte vi i Løbet af Vinteren se at finde et Grundlag for en Takstnedsættelse, og da jeg vidste, der fandtes et saadant Grundlag, gik jeg ind paa ikke at modsætte mig en af H. P. Sørensen stillet Resolution, der havde følgende Ordlyd: „Den socialdemokratiske Gruppe paalægger sine Repræ­ sentanter i Magistraten ved Gruppemøder at aftale den fælles Stilling til vigtige Spørgsmaal, saaledes at det under de van­ skelige Forhold kan undgaas, at enkelte af Magistratens social­ demokratiske Medlemmer offentligt udtaler sig i direkte Mod­ strid med Flertallet og de i Fællesskab med de andre Grup­ per trufne Aftaler.** Denne Resolution blev samme Aften forelagt den socialdemo­ kratiske Gruppe og her vedtaget og formentlig derefter tilsendt de konservative som Dokumentation for, at nu havde Gruppen givet mig den ønskede Afstraffelse. Der er det mærkelige ved Resolutionen, at denne kun paalægger Magistratens Medlemmer, men ikke Borgerrepræsentanterne Pligter, og det paa Trods af, at Tilfældet, der foranledigede denne Resolu­ tion, direkte var fremkaldt ved, at Borgerrepræsentanterne H. P. Sø­ rensen, A. Fløtkjær og K. Rønsted uden at indhente Bemyndigelse fra Gruppen havde forhandlet og sluttet Aftale med de 2 andre Grupper om et Forhold, som det var højst tvivlsomt, Gruppen vilde have fulgt dem i, hvis denne var blevet spurgt, ja, at de end ikke, da jeg forud for Budgetbehandlingen gjorde Gruppen op­ mærksom paa, at jeg var uenig med Overborgmesteren om Takster­ ne, fandt det nødvendigt at gøre Gruppens Medlemmer opmærksom paa denne Aftale. Det kan derfor roligt siges, at det er umuligt at stille en Sag mere paa Hovedet, end det er gjort i denne Resolution. Men der kom en Overraskelse mere. Den 13. December kom Over­ borgmesteren til mig medbringende en Skrivelse, som han samme Dag havde modtaget fra Handelsminister Halfdan Hendriksen. I denne Skrivelse henledte Ministeren Overborgmesterens Opmærk­ somhed paa, at man i Ministeriet paa et noget tidligere Tidspunkt havde været inde paa at fastsætte Rationeringsbestemmelse for Gas, men at man efter indtrængende Henstilling fra forskellige Sider havde undladt det indtil nu. Da imidlertid Tilførslerne af Kul, og da ikke mindst af Gaskul, stadig laa vanskeligt, var Mini­ steriet meget betænkeligt ved, at man i København, som antydet i Pressen, skulde komme ind paa en Prisnedsættelse for Gas og Elek­ tricitet, hvorfor han bad Overborgmesteren om at meddele ham, hvorledes han saa paa dette Spørgsmaal. 8