292563914

5 I Tilfælde af Selvmord mistede et Medlem ethvert Krav paa Foreningen. Forelaa en Restance paa over 6 Maaneder, bort­ faldt enhver Ret til Begravelseshjælp. Man maa erkende, at Vedtægten var saa godt affattet, al den næsten kunde tjene som Mønstervedtægt for en moderne Begravelseskasse. Romerne var jo store Jurister. Der kendes andre Begravelseskasser, hvor Hjælpen var min­ dre, kun lidt over 30 Kr. At Begravelseskasser kunde blive insolvente paa Grund af Restancer med Medlemsbidrag og Bestyrelsesmedlemmers Svigten af deres Pligter, kendte man ogsaa dengang. Dette fremgaar bl. a. af en Indskrift fra Aar 167 e. Kr., hvori kund- gøres, at Formanden ikke har vist sig i Foreningen siden den Dag, han blev valgt, der er ikke flere Penge i Kassen, man har ikke flere Grave tilbage, Medlemmerne har ikke givet Møde paa de fastsatte Tider, ligesom ingen har betalt de skyl­ dige Medlemsbidrag. Medlemmerne faar derfor de Penge til­ bage, der kan tilkomme dem, og Selskabet opløses. Vil*) man søge den historiske Oprindelse til vore Begravel­ seskasser, maa man saa langt tilbage som til det 11.—12. Aar- hundrede. Fra den Tid daterer sig nemlig de ældste Gilder, vi kender, og i Gildeskraaerne finder vi de første Spor af en Sikring af Begravelseshjælp, om end i meget primitiv Form. Gilderne var Broderskaber, oprettede i hine lovløse Tider til gensidig Beskyttelse, men tillige for selskabeligt Samvær og i det Formaal al yde hverandre gensidig Bistand i alle Tilfælde, hvor saadan uforskyldt tiltrængtes, f. Eks. under Sygdom og ved Dødsfald. I Gildeskraaen for St. Knudsgildet i Odense hedder det saaledes i Artikel 51: „Nar nogher gildbroder døør, tlui scal huer bæræ sin penning, som kalles ligseud, tel thet hus, som liget ær innæn; hosom thet ikkæ gør, han scal bødæ een øræ penninge, uden han bauer lofligt forfald. Hosom ikkæ kommer, then tiid liget bæres tel kirken, før the hauæ gan- getli omkring thre gaarde metb liget, han scal bødæ een øræ; hosom ikkæ ær i messen meth liget og then tiid thet jordes, bødæ een øræ.“ Tilsvarende Bestemmelser finder vi senere i Laugene, hvor, *) „Genforsikringen af Begravelseskasser i Danmark gennem 25 Aar. 1900—1924“. ‘ 1