VorGamleHovedstad_1929

Vo r gaml e Ho v e d s t a d

98

ved Frue Plads* Det kan være den gamle Metropolitan- skoles Grundmur, i hvert Fald er den fra en meget tid­ ligere Tid end de gule Mure, der er rejst ovenpaa. A f Detaljer fra Adelens og Borgernes Gaarde og Huse er der fundet enkelte Stykker ved Nedrivninger og Grund­

gravning, Ganske mærke­ ligt er det Fund, som blev gjort, da »Efterslægten«s skønne Hus paa Østergade var revet ned til Terræn­

Fugleperspektiv af Universi­ tetsfirkanten 1760 — 61 .

højden, Hele Fundamentet igennem laa der her et Lag af udhugne, klingende haarde Lavasten, som nu findes magasineret i Nationalmuseet, Det er Bestanddelene af en hel Husgavl fra Gotikkens sidste Dage, og det ejendommelige Materiale, lige­ som Konstruktionen, viser hen til sydligere Egne, hvorfra det maa være importeret.

Grundplan af Universitetsfirkanten, med de nuværende og ældre Bygningers Projektion.

'imr^iyK^rq) og Lange-Munkernes Vaaben- skjolde over en Indskrift, der nævner Ridderen Oluf Rosen- krands og hans Hustru Ide Munk, 1532 købte Oluf Rosen- krands den senere Marskalks- gaard, nu Postgaarden, Stenen bærer ogsaa Aarstallet 15 5 1 med Bogstaver, Endnu anes der sva­ ge Spor af Guld og Farver, hvormed Stenen har været staf- feret. Det kan ogsaa nævnes, Søndret Stenplade med Oluf Rosenkrants' og Ide Muncks Vaaben. ^ ^ ø r Ve(^ B y g n in g s f o r a n d r in g V 10 Størrelse. Nationalmuseet. paa Amagertorv kunde iagttages Ellers er det kun beskedne Stykker, der er lev­ net her i Byen, en Bislagsten er fundet under et Hus paa Amagertorv, Brudstykke af en anden i Postgaardens Grund paa Købmagergade, Samme­ steds optoges den knuste nu ufuldstændige Stenplade med Rosenkrandsernes Med den mørkeste Skravering betegnes Bygnin­ gerne fra Christian III’s Tid, med den noget lysere de senere fra Frederik II’s og Christian IV's Tid, med de lyseste de nuværende. — I. Det ældste Kollegium. II. Den ældste Kommunitetsbygning. III. Christian IV’s ny Kollegium. IV. Bibliothek, siden Anatomihus. Va og b Konsistorium og dets Forstue. VI. Professorbolig.