VorGamleHovedstad_1929

146

Vor gamle Hovedstad

Helgesen siger senere herom et Sted: »Vi danske Mænd har saa meget at gøre med Drik og Gjæstebud«, at der ingen Tid blev til at tænke over højere Ting, Og naar vi ser, at Øvrigheden blev tvungen til at blande sig i Tidens Overdaadighed og Fylderi for at begrænse dette, da forstaar vi Rækkevidden af Helgesens Ord, I Stadsretten af 1294 forbydes det saaledes bl, a, at have mere end 30 Diske og 5 Retter ved et Gæstebud, og for hver Disk skal der svares 4 Skilling Afgift per Dag til Biskoppen, dog undtages herfra gejstlige Gæster, Man ser heraf, at Gil­ derne kunde trække ud i flere Dage, For Overtrædelsen af disse Bestemmelser maatte bødes 3 Penninge til Biskoppen og ligesaameget til Staden, Overtrædel­ serne skal ifølge Povl Helgesen have været de hyppigste, og naar vi Danske endnu den Dag i Dag har Ord for at være madkære, kan vi ihvertfald sige, at vi ikke har det efter Fremmede, Men tilbage til Herbergerne i Vestergade, Træt og støvet efter en lang og be­ sværlig Rejse maatte et Bad være en herlig Ting, og i saa Henseende behøvede den Rejsende ikke at gaa langt. Omme i Gaden med det besynderlige Navn Vommebadstuestræde laa Vommebadstuen, Hvorfra Navnet stammer, vides ikke bestemt, Oluf Nielsen opstiller den Formodning, at det kan have været et Øge­ navn, f, Eks, paa Grund af, at der har været saa lidt Vand, at man ikke kunde komme dybt nok under. Af saadanne offentlige Badstuer havde København i Forhold til sin Størrelse mange; thi den personlige Renlighed var i Middel­ alderen, hvad der maaske vil forundre at høre, meget stor. Kan hænde, at det ikke altid udelukkende var æstetiske Hensyn, der trak Folk til Badstuerne; disse har vistnok — i en Tid hvor Aviser og lignende Nyhedsspredere var ukendte — tillige været Centraler for Bysladder og Bynyt, Man opholdt sig hele eller halve Dage i Badstuen og spiste og drak imellem Stunder, Men at Badet alligevel har spillet en meget stor Rolle for vore Forfædre, ser man bl, a, deraf, at det har været en almindelig Form for milde Gaver; thi man betragtede det som en Vel- gærning imod de Fattige at give dem Lejlighed til at tvætte sig rene. Ved Siden af at bespise de Fattige gav man dem hyppigt en Hvid til Badstuegang, Et saa- dant Bad kaldtes for et Sjælebad, Foruden den ovennævnte Badstue, laa der en Badstue, Strandbadstuen, paa Hjørnet af Badstuestræde (der opr, hed Strandbadstuestræde) og Kompagni­ stræde, Fremdeles var der Badstue i Mathes Suders Gaard ved Nikolaj Kirke, Kannikebadstuen i Klosterstræde, der efter Reformationen tilfaldt Helligaands Hospitalet og Helligaandshusets Badstue, hvoraf Rester fandtes ved Udgravnin­ gen til Laane- og Diskontobankens (nuv, Haandværkerbankens) Ejendom i Vim-