VorGamleHovedstad_1929

R e f o r ma t i on s aa r hund r e d e t 163 nedrev alle Tavler og Billeder, slog og spyttede paa dem, huggede dem itu med Økser, stormede op i Koret, hvor de væltede Stolene, nedrev Panelet og sønder­ rev Messebøgerne* De »rasede værre mod Sten og Træ end Tyrken mod den sande Tros Bekendere«; men »hvad Forsmædelse, Forhaanelse og Skændselsord de gav Kanniker, Vikarer og andre fattige Præstemænd lader sig ikke udsige,« hedder det i en samtidig Krønike* Højaltret vilde have faaet samme Medfart, hvis Byfogden ikke var kommet til og havde frelst det* Endelig kom Hans Tavsen til Stede og fik Tumulten dæmpet* Katolikkernes Harme var selvfølgelig stor; de betragtede Hans Tavsen som den egentlige Ophavsmand, som den, der havde ophidset Masserne til dette raa Udslag af Fanatisme* Regeringen forholdt sig passiv overfor Lederne, Borgmester Ambrosius Bogbinder, Raadmændene Kon­ rad Køkkenfedt, Anders Guldsmed og Rasmus Bager, Kræmmernes Oldermand Vilhelm Ronge, Skipper Tøger, der var en af Kongens Skibshøvedsmænd, Her­ man Røling, Hans Sort, Jakob Pottemager og Peder Guldsmed; det er højst mærkeligt at se en Borgmester, tre Raadmænd og Byens fornemste Købmand i Spidsen for saadanne Udskejelser* Ingen af de to Partier fik nu Adgang til Frue Kirke; den lukkedes for al Gudstjeneste indtil 15* November I 53 1*Da benyttede Bispen sig af en indtraadt Reaktion til at faa Kirken genindviet til katolsk Guds­ tjeneste, 1 1531 var Stemningen hos Københavnerne spændt; man vidste, at Kristian II s Haab om at faa samlet en Krigsmagt nu var ved at gaa i Opfyldelse. Af al Magt fremskyndedes Befæstningsarbejderne, og Staden maatte laane 241 Lod Sølvkle­ nodier af Kalentelaget for at faa Midler dertil* Evangeliets Tilhængere, der kendte Kristian IFs Omvendelse til deres Tro, haabede, at han, hvis han kom til Magten, vilde gøre en brat Ende paa Bispernes og Rigsraadernes Magt* I Oktober 1531 skriver en Adelsmand, at han fornylig har været 3—4 Gange i København, og da har han ikke kunnet undgaa at mærke, at »der er Skalkhed iblandt Borgerne der udi Byen*« Kristian II tog imidlertid til Norge til stor Skuffelse for hans Tilhængere i København; Frederik I aandede lettet op, og nogle oprørske Ytringer, der var faldet i Københavns Magistrat, kom for en Dag; Ambrosius Bogbinder blev udstødt af Raadet, og med ham faldt vel flere yderliggaaende Raadmænd* Der laa nu en stærk Besætning i Staden, baade Ryttere og Landsknægte, og det kneb med Provianteringen; men hvad der var værre, var, at Landsknægtene ikke fik deres Sold; de gjorde Mytteri og truede Høvedsmændene paa Livet. Man stod raadvild heroverfor, tænkte en Stund paa at slaa Mytteriet ned med