VorGamleHovedstad_1929

R e f o r ma t i on s aa r hund r e d e t

St. Klemens og Graabrødre Kirke ubenyttet hen og forfaldt, indtil de i Slutnin­ gen af Kristian IITs Tid blev nedbrudt; Grundene tilfaldt Magistraten, og Ste­ nene blev brugt til en Reparation af Frue Kirke. St. Peders Kirke tilfaldt Kon­ gen, der indrettede den til Gjæthus, d. v. s. Kanon- og Klokkestøberi; 1586 skænkede Frederik II Kirken til den tyske Menighed. St. Gertrud var allerede inden Reformationen kommet i privat Eje, var blevet Adelsgaard og ses endnu paa Billeder fra Kristian IV's Tid. St. Klara blev staaende endnu i hundrede Aar og benyttedes af Kristian I I I til Mønt, senere til Gjæthus og brugtes endelig en kort Tid som Kirke for den tyske Menighed. I Helligaandshuset boede endnu en Del Aar nogle katolske Brødre, men Kristian III bestemte, at det tillige skulde være Vajsenhus. I den katolske Tid havde man trods al Godgørenhed ikke kendt til et ordnet Fattigvæsen; de urolige Tider havde imidlertid bragt mange til Tiggerstaven, saa Tiggeriet blev en ren Plage. I 1537 skabte man saa et nyt Begreb, de privi­ legerede Tiggere, Folk, der var født i Staden, og som paa Grund af Sygdom, Alderdom eller anden Ulykke ikke kunde arbejde til Livets Ophold. Disse lov­ lige Betlere fik, for at man kunde kende dem, et særligt Tegn, Byens Tegn, til at hænge uden paa deres Klæder; to af dem blev »Stodderfogder«, d. v. s. fik til Hverv at melde til Øvrigheden dem, der uden Tilladelse tiggede i Byen. Frede­ rik II beklager sig i 1576 over, at mange ulovlige Betlere »idelig og altid paa Ga­ derne omløber at trygle« og »i Hobetal efterfølger, naar nogen god Mand frem- gaar paa Gaden, med uafladeligt Trygleri og Betleri, saa man ikke kan blive dem kvit.« En egen Klasse fattige var de Husarme, Borgere, der ved Tidernes Ugunst var kommet i Armod uden dog at blive Tiggere. Over for dem viste Godgøren heden sig i det smukkeste Lys, og Gaverne bestod mest af Gaarde og er enten udlejedes billigt til dem (Lejeboder) eller indrettedes til Fribolig (Sjæle­ boder). I 1549 ordnedes Tilsynet med dem, idet der blev indsat 12 Forstan ere for dem. Alligevel var Hjælpen ganske utilstrækkelig, og efter en streng inter i 1574 blev der af Kongen og nogle Adelsmænd fastsat en Kapital paa 10.000 Daler, hvoraf Renten (5 pCt.) skulde anvendes til Hjælp til Husarme. I 1553 blev Helligaandshuset som Hospital sat i Forbindelse me attigvæ senet, og det bestemtes, hvem der kunde optages i Hospitalet. »Om saa s er>at nogen udaf Københavns Indvaanere, enten Mands- eller Kvindesperson, som ar tilforn skattet og skyldet her i Staden og har levet et ærligt og uberygtet evn^ * bliver dog paa det sidste forarmede og derhos saa syge, at de ingen jæ p e