VorGamleHovedstad_1929

Køb en ha v n s æl dst e H i s t o r i e 13 Topografi vanskeliggøres i høj Grad som Følge af Tabet af de Dokumenter, Data og Kort, der fandtes i det gamle Raadstuearkiv, i Universitetsbiblioteket og flere andre Steder og som blev Ildens Offer under den store Brand i 1728, — By og Vej har alle Dage været uløseligt forbundne med hinanden. Naar en

By var opstaaet, fandt Samfærdslen snart de hur­ tigste og bekvemmeste Veje til Nabobyerne, og langs Vejene opstod da atter ny Bebyggelse i Sær­ deleshed ved Korsvejene. Betragter vi nu de Veje, ad hvilke Københavns Nabobyer søgte ind til Sta­ den, da ser vi, at man fra de vestpaa liggende Lands­ byer: Valby, Vigerslev og Soelbjerg ad Gammel Kongevej kom ind til Stadens Volde. Herfra gik Vejen saa videre igennem Vestergade til Gammel Torv: Byens vestlige Centrum. Nord fra lededes Færdslen fra Landbyerne Brønshøj, Utterslev og Serridslev dels til Gammel Torv igennem Nørre­ gade, dels til Byens østlige Centrum: Fisketorvet

Det ældstekendteAftrykafKøben­ havns Segl fra 1296.

(nuv. Amagertorv) igennem Bjørnebrogade (nuv. Købmagergade). Østfra kom man gennem Store Strandstræde til Rødeport, Byens senere ældste Østerport. Indenfor Porten laa Øster-Torv, der oprindelig optog hele Arealet imellem Øster­ gade og Lille Kongensgade. Fra Amager sattes man med Færgebaad fra Rævs­ hale-Halvøens nordre Spids over til Færgebroen, der laaud for Store- ogLille Færgestræde (nuv. Højbro). Rævshalen var en Halvø, derpaa Amagersidenskød sig ud i Dybet, hvor nu den Del af Christianshavn, der ligger mellem de tvende Broer, findes, og dens nordligste Pynt strakte sig omtrent ud til det Punkt, hvor vore Dages Knippelsbro forbinder Amager med Sjælland. Den ældste samlede Fremstilling af Københavns Bebyggelsesforhold, man kender, findes, som alt sagt, i Roskildebiskoppens Jordebog fra 1377. Ældre end den Tid er kun meget faa af Københavns Ejendommes Dokumenter. Et nær­ mere Studium af Jordebogen viser klart og tydeligt, at Byen allerede den Gang havde en sammenhængende Bebyggelse langs ad de Gader, der endnu den Dag i Dag er den gamle By's Hovedfærdselsaarer, og det er derfor ingen vovet Paa­ stand at ville hævde, at den gamle By's Hovedgader ligger uforandret dér, hvor de har ligget fra Arilds Tid. De har oprindelig været Veje, Hovedveje og Biveje, og efterhaanden som den sammenhængende Bebyggelse langs med dem er skre­ det frem, saa Kvartér har sluttet sig til Kvartér, er de bievne til Gader. Den