VorGamleHovedstad_1929

Værn og Fæs t e

55 mers Gab«, Da der omkring 1528 blev opført et Taarn paa dette Sted, fik det Navnet Jarmers Taarn, hvoraf der endnu findes Rester paa Jarmers Plads, Efterhaanden som Krigskunsten udvikler sig og navnlig efter Krudtets An­ vendelse, afløses Plankeværket, der nu ikke længer kan gøre Fyldest, mere og mere af Mure med fremspringende Taarne, som for at kunne staa Maal med Skydevaabnenes hastige Udvikling stedse maa gøres sværere. For yderligere at øge Befæstningens Modstandsdygtighed begynder man endvidere med at opkaste Volde bag Murene og fylde Taarnene med Jord, Den næste Forbedring, der skrides til, er at gøre Voldene bredere for derved at skaffe Plads til det svære Skyts, Hermed fremtræder da Jordvolden som et Led i Befæstningskunsten, og da dens store Fordele snart vinder almindelig Anerkendelse, gaar man efterhaan­ den helt bort fra det kostbare Murværk; Bastioner og Courtiner afløser Taarnene, en hel Række nye Udenværker til Forstærkning af Befæstningen kommer fra Tid til anden til, og saaledes sker da efterhaanden Overgangen til den nyere Tids Befæstningsmaade, Disse Forbedringer af Befæstningen foregaar dog i meget langsomme Tempi. Endnu i Kristoffer af Bayerns Stadsret fra 1443 tales der stadig om »Bysens Mure og Planker«, og saa sent som i 1519 berettes der om et Stræde, »der løber fra Set, Pederstræde udi Nør ned til Byens Planker«, Af de opbevarede Dokumenter Byens Befæstning vedrørende, der bl.a, findes samlet i G,F,Lassen's Bog: »Docu­ menter & Actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings Historie« fremgaar det, at man i disse Tider saa godt som uafladelig har arbejdet paa Fæstningens Ud­ videlse og Forbedring. København har hurtigt udviklet sig til at blive Nordens vigtigste By, og Kongerne holder vagtsom Øje med, at Byens Forsvar er i god Orden, Det Billede, der kan tegnes af det middelalderlige København, vil i mange Henseender faa et ganske andet Præg, end det en Købstad af lignende Størrelse i vore Dage viser. Ingen Forstæder med landlige Huse og blomstrende Haver vidnede om Byens Udvidelsestrang; alt blev holdt strængt indenfor dens Mure. Adgangen til Byen var trang og besværlig; over Vindebroer og Udenværker kom man endelig til Porten, hvor Vagten visiterede enhver grundig. Stadens Sikker­ hed paabød i hine urolige Tider den størst mulige Afsondrethed fra Omverde­ nen og den yderste Forsigtighed i ethvert nødvendigt Samkvem med den. I Længden oversteg dog Arbejdet paa Byens Befæstning og de dermed for bundne Omkostninger Borgernes Ydeevne. Allerede Christian den i.ste maa i en Befaling af 1455 opfordre Lærde og Læge, saavel Riddere, Svende, fnbaarne