VorGamleHovedstad_1929

Værn og Fæs t e

59 Kronens Tjenere, 4 Sk* fra hver Mand, »til den Vold og Grav for Københavns Slot«* Medens Voldene tidligt blev jævnet med Jorden, saa eksisterede Graven lige indtil Slottet 173 1 blev nedrevet* Kjøbenhavns Slot blev opført paa Ruinerne af Absalons Borg under Erik af Pommerns Regering, efter at Borgen i 1368 var bleven fuldstændig ødelagt af Hanseaterne* Rigets Tyngdepunkt var, medens Borgen endnu stod, mere og mere blevet flyttet fra Roskilde til København, og hvad Historien end kan mene om den udiplomatiske Kong Erik: eet maa man ihvertfald medgive ham, nem­ lig dette: at han havde det rigtige Blik for Øresundet og dets Handelsstæders Vigtighed* Med Opførelsen af Københavns Slot bliver København Rigets cen­ trale Punkt; et Faktum, som selv de skarpeste Protester fra Roskildebiskopper- nes Side ikke formaar at rokke en Tøddel ved* Selv om Erik af Pommern hyppigt opholdt sig i København, var det dog først under hans Efterfølger, Christoffer af Bayern, der i 1445 fejrede sit Bryllup med Dronning Dorothea paa Københavns Slot, at dette fik sin egentlige Ind­ vielse som Kongeborg* Fra nu af har de danske Konger deres faste Sæde her, og det store Vekselspil mellem Rigets og Slottets Historie begynder* Som det gik med Voldene, saaledes ogsaa med Slottet* Man byggede og byg­ gede paa det; og blev egentlig aldrig færdig dermed* Under Christoffer af Bay­ ern og Christian den i*ste skal Riddersalsfløjen være blevet opført* Ligeledes skal Kong Hans og Christian den 2*den have bygget paa Slottet, vistnok navnlig paa Kirkefløjens Udvidelse, hvad dennes Klokker, der bar Aarstallene 1491 og 1520 tyder paa; men iøvrigt er Oplysningerne om de ældste Bygningers Op­ førelse yderst sparsomme og mangelfulde, og det er først efter Reformationen, at man har righoldigere og paalideligere Efterretninger at støtte sig til* Chri­ stian den 3*die udvidede de altfor snævre Fløje ved at flytte Bygningerne et Stykke ud i Graven. Paa den Maade indvandt han større Plads bl* a. i Konge­ fløjen og i Køkkenfløjen; førstnævnte blev derved dobbelt saa bred som oprindelig og fremtraadte herefter som Slottets Hovedfløj og stateligste Del* Under Fre­ derik den 2*den ændredes intet væsentligt ved Slottet, og selv den byggelystne Christian den 4*de nøjedes med at sætte det slanke og festlige Spir paa Blaa- taarn* Wolf siger herom i Encomion Regni Daniæ: »Dette Kongelige Slot er med it meget skiønt anseligt Torn imod høyloflig Christian IV Croning 1596 opsæt, siret, oc med Kobber betecket, oc med 3 forgyldte Croner, den ene offver den anden, med fijn halffslaget Guld, beprydet»* Maaske har Planer om at bygge en hel ny Kongeborg bevirket, at han stedse opsatte en paakrævet Restau

Made with