KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1928-31

55

dress on fire. There was nobody else in the garden, and the little girl was so afraid that she could not do anything to save herself. She cried and cried, and the dog at once woke up. It seemed to under­ stand the danger the girl was in, and sprang to­ wards her. It seized her dress with its teeth and, bit by bit, tore the burning clothes from her body. It went on doing so until the fire had stopped burning, and all danger was over. Shortly after the little girl’s parents came out into the garden, and they soon found that though their little daughter was very much frightened, her body had not been hurt at all. But the poor dog was hurt. Its mouth and feet were badly burnt, and ist life was only saved with great difficulty. At last it recovered, however; it lived for many years after that, and all the People in the village loved it and were kind to it. En gammel Læge havde længe besøgt en fattig Familie, hvor Børnene havde været syge. Da de atter var raske, ønskede han intet Honorar for sit Arbejde, fordi Familien næsten ingen Penge havde. En Dag kom Børnenes Moder til den gamle Mand. Hun bragte en Kanariefugl med og sagde: »Vi er Dem saa taknemmelige, og naar De ingen Penge vil have, vil vi forære Dem denne Fugl. Den synger saa smukt, og Børnene elsker den. Derfor vil vi kun give Dem Dyret.« »Fuglen vil kun volde mig Ulejlighed ,« tænkte Lægen. Derfor sagde han til den gode Kone: »Jeg takker Dem for Deres Venlighed. Men hvis De vil passe Kanariefuglen for mig, betaler jeg Dem gerne to Mark ugentlig derfor. Maaske er det bedre, at Fuglen bliver i Deres Hus, saa læn-ge De passer den.« Konen fandt Forslaget godt og bragte Fuglen med hjem. Her passede hun den, og Lægen betalte hende to Mark ugentlig derfor, saa længe han le­ vede. Det var et godt Honorar. Honoraret, das Honorar. — Lægen, der Arzt. — Kanarie­ fuglen, der Kanarienvogel — volde verursachen..— Ulejligheden, die Miihe. — passe, warten. — ugentlig, wöchentlich. — For­ slaget, der Vorschlag. Oversættelse fra Dansk til Tysk. Ft Honorar.

Tysk Genfortælling. Die Rosen der Landgräfin Elisabeth von Thüringen. Die Landgräfin Elisabeth von Thüringen wurde mit Becht die Mutter der Armen genannt; denn jeden Tag ging sie hinaus vor das Schloss, wo die Unglücklichen auf sie warteten, und schenkte ihneü Brot und andere Gaben. Ihr Mann aber, der harther­ zige Landgraf Ludwig, wollte davon nichts wissen; er hatte ihr sogar streng verboten, den Bettlern etwas zu geben. Als Elisabeth eines Tages wieder aus dem Schlosse trat und einen kleinen Korb mit Brot am Arme trug, stand der Landgraf eben vor dem Tore. Er wurde böse, als er sie sah, und rief barscht: »Was trägst du da?« Sie erschrak so heftig, dass sie kein Wort sprechen konnte. Zuletzt aber stammelte sie leise: »Herr, es sind Bosen!« — »Zeige mir die Rosen!« rief der Landgraf zornig und riss den Deckel von dem Korb, — und siehe da! Durch ein Wunder war das Brot verschwunden, und der Korb war voll von schönen Rosen. Der Landgraf stand beschämt vor seiner Frau und schalt nie mehr über ihre Freundlichkeit gegen die Armen.

Mellemskoleeksamen i Maj— Juli 1928. Dansk Stil. Fortæl om Fluerne, den Fortræd, de volder, og hvad vi gør for at udrydde dem.

Dansk Genfortælling. Smugler mod sin Vilje. Engang blev der lagt høj Told paa Juveler i Frankrig. En Juvelér i Genf sendte da sine Kunder i Frank­ rig Juveler uden om det franske Toldvæsen. Dette Smugleri havde varet i flere Aar, da ende­ lig en ny Generaldirektør for det franske Toldvæ­ sen besluttede at sætte en Stopper derfor. Han rejste til Genf og købte en hel Del Juveler hos Juveléren, der lovede sin nye Kunde, at han

Made with