AmalienborgBræddehyttenSlotskirken

— 39 —

„første Gang, da Kirken i 1740 indviedes som Slots- „kirke. 1794 brændte Kirken sammen med Slottet, „men ved Kongehusets og Nationens Offervillie rejstes „den skønnere paany, trods den fattige og ringe Tid, „og for 101 Aar siden indviedes den i 1826. Slægt „efter Slægt har søgt herhen, og her er oplevet minde­ p i g e Dage, ikke alene for Menigheden, men ogsaa „for vort Land, og ypperlige Mænd som Mynster, „Stiftsprovst Paulli den Ældre, Martensen og -Poulsen „har her fra denne Prædikestol forkyndt Guds Rige. „Ved Christiansborg Slots sidste Brand reddedes den „skønne Kirke — medens Kongeborgen sank i Ruin — „for ifjor at lukkes. Denne Beslutning beklager jeg „i allerhøjeste Grad, i et af de skønneste Kirkehuse „midt i Storbyen skal Guds Ord ikke lyde mere, Klok­ k e r n e skal ikke ringe, ud over, at Kirken en Gang „imellem skal benyttes til Højtideligheder i Konge­ h u s e t . Men medens Christiansborg atter rejste sig „til Kongens og Folkets Brug, og nu netop iaar staar „færdigt, skal Kirkens Røst forstumme, og Kirken, „det er rejst af vort Folk til Guds Ære og til Men- „neskers Frelse, skal lukkes. Mange spørger: Var „dette nødvendigt? Heldigvis har nu andre taget Sagen „op og Gud ske Lov for det. Vi beder om Guds Vel­ s i g n e l s e hertil og at Slotskirken atter maa blive en „Kirke til stadig Brug og ikke nøjes med enkelte „Handlinger for Kongen og hans Slægt, og forøvrigt „staa hikket som et dødt, skønt Bygningsmonument. „Afange Factorer har været medvirkende til Kirkens „Lukning, det er Troen og Ildhuen, der er for svag, „og derfor atter Tak til dem, der nu vil arbejde for „at Gløden i Hjerterne maa brænde. Saa skal det vel „ikke blive umuligt paany at faa Slotskirken ført til- „bage til dens eneste, rette Bestemmelse. „Der er Plads nok til at danne et Sogn igen ved at „tage ud af de omliggende Sogne. Kongen ønsker at „dele sin Kirke med Folket, og Præsterne vil gerne „gaa med til en saadan Omlægning. Hvad skulde der

Made with