AmalienborgBræddehyttenSlotskirken

41 —

—

Halvkreds uden om de to Pladser til Konfirmandinden og Provst Fenger. Blandt de første, der indfandt sig, var Hofmarskal, Kammerherre Juel og de to Adjutantstabschefer Oberst Dalberg og Commandeur Bojesen, Adjutanterne, Capitain Greve Trampe, Capitain Baron Bille-Brahe, og Ritmester Scholten. Af Hoffets Damer og Herrer, Overhofmesterinde Grevenkop-Castenskiold, Hofdame Baronesse Reedtz-Thott, Cabinetssecretair, Kammerherre Krieger, Ordenscapitlets Chef Greve Knuth, Ordenshistoriograph, Dr: Bobé og Or­ denscapitlets øvrige Embedsmænd. Endvidere Kammerher­ rerne Joachim Moltke og Krag, Livlægerne Professor le Maire og Fritz Jacobsen, Statsminister Stauning, Udenrigs­ minister Munch, Kirkeminister Dahl, Chefen for Garde­ husarregimentet, Kammerherre Oberstlieutenant Pontoppi- dan, Biskop Ostenfeld, Stiftsprovst Ussing og mange andre. Præcis Kl. 11 bruste Orglet og de Kongelige kom op gennem Kirken og indtog deres Pladser, yderst til venstre tog Hs. Maj. Kongen Plads, ved Kongens Side Prinsesse Thyra, derefter Prins Valdemar, Prinsesse Feodora, Prins Viggo, Prinsesse Viggo, den lille Prins Flemming, Prins Harald, Prinsesse Helena, Prins Gorm, Prinsesse Erik, Prins Erik, Prinsesse Caroline-Mathilde, Prins Gustav og øverst til højre, lige over for Kongen, Hds. Maj. Dron­ ningen. Prinsesse Alexandrine-Louise sad midt i Kredsen over for Provst Fenger. Da alle havde indtaget deres Pladser, sang Koret den første Salme „Aand over Aander“ . Saa talte Provst Fenger til den unge Prinsesse. Efter Talen sang Koret igen, hvor- paa fulgte Overhøringen, saa endnu en Salme, inden Prov­ sten lyste Velsignelsen over Prinsessen. Da den sidste Salme var forbi, lykønskede Prins Harald og Prinsesse Helena deres unge Datter, og de Kongelige forlod Kirken. Inden jeg gaar videre med Kirkens Historie, finder jeg Anledning til i denne Beretning at mindes, at samme Dag den ovenomtalte kongelige Konfirmation fandt Sted, fyldte Kirkens mangeaarige og sidste Slotspræst C. J. Linne- mann 70 Aar. Slotspræsten, som forud omtalt, tog sin