AmalienborgBræddehyttenSlotskirken

9 —

—

Stabler af Tømm e r og Dæler ikke blot medførte Brand­ fare, men var til „Kiørselens og Fartens mærkelig H in ­ d ring“ . T re Aar efter var alt dog endnu ved det gamle, thi Tømme rhand le rne vægrede sig ved at b ruge P lad­ serne mellem Kvæsthuset og Toldboden, som var ble­ ven dem anvist. De blev dog tilsidst nødt til at give efter, og i en Aarrække blev nu hele Terrainet her regu ­ leret. 5 af Tømmerp ladse rne nærmest Kvæsthuset til­ hørte Havnecommissionen og var udlejet, een tilhørte Staden og anvendtes til Brændemagasin, medens Resten ejedes af Private. Da Rescriptet om Amalienborgs Bebyggelse udkom i 1749, havde man ikke i Sinde strax at flytte Tømm e r­ p ladserne; der var da kun Tale om at erhverve de nød ­ vendige G runde til de paatænkte Tvæ rgade r ud til H a v ­ nen, men snart opdagede man, at Tømmerop lagene var farlige for den kongelige Flaade og derfor maatte fjærnes. Muligvis ønskede man heller ikke deres Beliggenhed i den aristokratiske Bydel og fik et god t Paaskud, da der i 1753 ved en Visitation paa Raadmand Klitgaards Plads forefandtes 6 Fou s tage r T jæ re og et Stenkulsoplag tæt op til Plankeværket. Der herskede imidlertid stor Uenig­ hed om, hvor man i Fremtiden skulde anvise Tømm e r­ handlerne Pladser. Magistraten foreslog først Kongens Materialgaard ved Frederiksholms Kanal eller Appelbyes Reberbane paa Christianshavn, men da ingen af disse Steder kunde undværes, anbefalede den en Plads ved Kalkbrænderiet uden for Ø ster Po rt eller i Dronningens Enghave, nuvæ rende Tivolis Grund. Da disse Forslag heller ikke vandt Bifald, henledte den Opmærksomheden paa „G røn land “ , den store aabne Plads ved Kastellet, og paa „den Plads paa H jø rne t af Sølvgaden, hvor Enke­ d ronningens Køer g ræ s s e “ , senere Sølvgades Kaserne. Man rejste imidlertid nye Indvendinger, og tilsidst blev der nedsat en stor Commission med Kjøbenhavns Com- mandant General Numsen i Spidsen, som skulde afgøre Spørgsmaalet. Man var dog stadig i Vilderede med, hvor

♦