AmalienborgBræddehyttenSlotskirken

11 —

—

Slotskirke bygge i Slottets søndre Fløj, som fik to smaa Taarne foruden Kirketaarnet, og befalede, at, medens Ar­ bejdet stod paa, skulde der holdes en Tolvprædiken i Vor Frue Kirke. Af denne Slotskirke er endnu en Levning tilbage, idet Alteret foræredes af Christian den Sjette til Helligaands Kirke, et kostbart og smukt Vidnesbyrd om Udstyrelsen af det Guds Hus, hvorfra det toges. Anledningen hertil var Ødelæggelsen af Helligaands Kirkes Indre ved By­ branden 1728 og Ombygningen af Kjøbenhavns Slot. Den, som i Midten af det 17. Aarhundrede besøgte Slottet for første Gang, vilde uvilkaarligt standse ved Slotsgraven foran Broen og betragte Slottets imponerende, uregelmæssige Murmasser. Jeg skal ikke komme ind paa en Beskrivelse af Slottet, men blot omtale, at fra Slottets Forgemak kom man ind i Gemakket, der i 1679 indret­ tedes til Kirke for Dronningen, og benyttedes til refor­ mert Gudstjeneste. De kirkelige Handlinger forrettedes af Johannes Musculus, der havde fulgt Dronningen fra Hes- sen. Salen, der var 14 Al. bred og 16 Al. lang, var draget med stribet uldent Kammer-Hængsel. For de kirkebe­ søgende Honoratiores fandtes 12 Stole med rødt Læder og for de almindelige reformerte Borgerfolk 20 gemene Fyrre Bænke. I Forgemakket holdtes før 1679 reformert Gudstjeneste, indtil Kirken blev indrettet i Stueetagen. Jeg gaar nu over til den nærmere Omtale af Kirke­ fløjen. Hof- og Slotskirken var et stort Rum, der gik igen­ nem to Etager, I 6 V 2 Al. højt til Hvælvingen og med Vin­ duer til begge Sider. Loftet var en flad Krydshvælving, og ligesom Drabantsalen dannede Rummet en svag stump Vinkel følgende Gaardens Sider. Foroven fandtes et om­ løbende Pulpitur i udskaaret Træværk med Guld og Farver, hvilket Christian den Fjerde i 1622 ved en Gennemgang satte i Forbindelse med Drabantsalen. I Pulpituret midt for Alteret, fandtes nemlig den kongelige Stol. I 1666 var den saavel som Prædikestolen omhængt med Fløjl og Damask i sorte Farver, formodentlig bibeholdt fra Chri