S_DenReformerteKirkeKøbenhavn_1913

D E N R E F O R M E R T E K I R K E I K Ø B E N H A V N

8

Maalbestemmelser godtgør, at den til den reformerte Me­ nighed 1687 skænkede Grund ganske svarer til de nuværende Ejendomme Mtr. Nr. 248 A, B og C, 139 og 249 — alle i Rosen­ borg Kvarter. Først nu havde de Reformerte fundet deres blivende Sted i København.

stadig laa ubebygget hen, var den bleven Kongen tildømt, og d. 23. Juli 1687 skænker han den »til at bygge en Kirke paa for den reformerte Menighed her i vores kgl. Residensstad i København«. Grundens Beliggenhed og Omfang bestemmes i Overdragelsesbrevet som » Pladsen for Rosenborggade, liggende imellem Aabenraa og Gothersgade «.

KIRKENS HISTORIE 1687—1728

ae clementia in dei gloriam et reformatiae ecclesiae tot locis vexatæ solatium templum surgit. an. s. MDCLXXXVIII. (Paa et venligt Vink af den uovervindelige Monark, Christian V, Konge til Danmark og Norge, de Gothers og Venders, han som havde skænket et Sted og desuden føjede Privilegier til, rejser Kirken sig til Guds Ære og til Trøst for den saa mange Steder forfulgte reformerte Kirke. I Frelsens Aar 1688). Byggearbejderne stod paa i omtrent IV 2 Aar, og i Oktober 1689 uar Kirken færdig, omend Indvielsen først fandt Sted 10. NovbrJ3) Den Kirkebygning Brødrene M ü l l e r opførte for Menig­ hederne var, efter den i Kirkens Arkiv opbevarede Plan (Afb. 1), en rektangulær Bygning, beliggende i Retning Nord—Syd, med en 22 Al. indvendig Bredde og 37 Al. indvendig Længde. Hoved­ adgangen var fra Gothersgade ad en Dør midt paa den østlige Langside, under en Frontom, der, med indhentet Tilladelse, bar Kongens og Dronningens Navnetræk, »elegant og zirligt ud­ hugget«. Desuden førte en mindre Dør ind til Kirken midt fra Nordgavlen. Om Udnyttelsen af Pladsen giver Planen Op­ lysning. Prædikestolen var midt for Hovedindgangen op mod den vestre Væg. Ligeoverfor denne fandtes et Galleri bl. a. til de fremmede Ministre, og med Plads til et Orgel. Kirken var opført af hollandske Mursten. Den havde en Klokke, der antagelig har haft Plads i en Tagrytter. At en Kobbertækker og Blytækker har arbejdet paa Kirken giver An­ tydning af, at Tagmaterialet har været solidt og kostbart. Hvorvidt Brødrene Müller har givet Tegning til Kirken, eller de kun bør opfattes som Entreprenører, faar staa hen. Af andre, der har haft med Opførelsen at gøre, var Stenhugger H e n r i k B r o c k a m 4), der bl. a. opsatte Frontespicen, og Trinene til Hoveddøren, og hvem ogsaa Portalen skyldes. Det var denne

Efter at Kirkebygningssagen endelig var ordnet, synes man med Iver at have taget fat paa Forberedelserne til Opførelsen af Kirken. Først gjaldt det at skaffe de nødvendige Penge­ midler til Veje. En Del maa vel antages at være indsamlet i de to Venteaar og det vides, at de reformerte Menigheder selv havde rejst en Del af den nødvendige Sum. Ogsaa andetsteds fra — ved Kollekter — kom der Bidrag, og de Reformertes trofaste Hjælper og Beskytterinde i Danmark, Dronning C h a r ­ l o t t e A m a l i e gav personlig ikke mindre end 10,000 Rdlr. Snart kunde Kirkeforstanderne gennem L i n k e r slutte Kontrakt om Opførelsen af Kirken for en Sum af 13,300 Rdlr., betalbare i 3 Terminer.1). Dette svarer til ca. 100,000 Kr. efter Nutidens Forhold. Linker havde faaet Paalæg om at slutte en saa billig Kontrakt som mulig. De, til hvem Linker havde henvendt sig, var Bygmestrene, de to Brødre, F r e d e r i k og N i k o l a j M u l l e r . 2) Allerede d. 20. April 1688 var man saa vidt, at Bygge­ arbejderne kunde paabegyndes. Det foregik med stor Højtide­ lighed. Dronning Charlotte Amalie, ledsaget af en Del af sit Hof, lagde den første Sten, idet en af Kirkens Notabler, D a n i e l A b b é s t é e rakte hende Kalk og Murske. Grundstenen havde paa den ene Side følgende Indskrift: Fundamentum ejus in montibus sacris. Diligit Dominus portas Sion. Psalm. LXXXVII. (Dens Grundvold er lagt paa de hel­ lige Bjærge. Herren elsker Zions Porte. Psaml. 87). I Randen staar: Charlotta Amelia Dan. Norv. Gott. et Vand. regina nata Hass. Landgravia sacram hane ædem in Dei glor. et Ref. usum a fundam. extruxit. (Charlotte Amalie, Dronning til Danmark og Norge, de Gothers og Venders, født Landgrevinde af Hessen har ladet denne Bygning opføre fra Grunden, til Guds Ære og de Reformertes Nytte). Paa den anden Side stod: D. I. S. (Deo, Jesu, spiritu). Derunder: Invictiss. monarchae Christiani V Dan. Norv. Gott. et Vand. regis, qui et locum dedit et privilegia addidit nutu

9 Minerva 1816, II, April, 2 ff. 2) Naar man har ment, at ogsaa den fra Tyskland indvandrede J o h a n n e s W i e d e w e l t (f. 1646) ha r været knyttet til dette Bygningsarbejde (F. G. M e i e r : Johannes Wiedewelt p. 14) kan det kun have været som simpel Mursvend. Hans Formuesforhold i 80’erne gør det vanskeligt at antage, at han kan have haft nogen førende Stilling ved dette Byggeforetagende. 1680, da hans Hustru begravedes fra Petri Kirke, kaldes han »ein Mauergesell« og Begravelsen foregaar paa Menighedens Bekostning »weil nicht viel Mittel übrig«. L. B o b é : Personalh. Tidsskrift II, 3, p. 290. 3) For Datiden stod denne Opførelsestid som mærkelig kort. Et enkelt Sted vakte den endogsaa Fortrydelse. J. A n d r e a s , Præst for den hollandske lutherske Menighed ude paa Vester-Amager (Frederiksberg) klager: »vores gode Lutherske maatte se, at de Reformeredis Kirke ble1* opbygt udi Hast og det er endnu intet videre kommen med os. Det har bragt Fortrydelse, at de Reformerede skulle Triumphere o\ei os, at det Design med vores Kirke-Bygning paa Ny Kongens Torf er givet tilbage, og skiønt Hans mai. af høj og sær kgl. Naade har foræret en anden Platz tor en vis Sum Penge tilkiøbt, saa bliver anden forkrænkelig og forgængelig jordisk Sæd udsaaet. (Original i Kirkens Arkiv). 4) J. M e i e r anser det for muligt, at han er identisk med den hollandske Billedhugger A b r a h a m B r e u s e g e m , der bl. a. har arbejdet med paa Alteiel i 4 1 elseis Kirke. (4 rederiksberg Slot, p. 137). Dette er dog lidet sandsynligt, saa meget mere, som der intet virkeligt Slægtskab er mellem Portalen paa Reformert Kirke og Alteret i Frelsers Kirke.