S_DenReformerteKirkeKøbenhavn_1913

D E N R E F O R M E R T E K I R K E I K Ø B E N H A V N

12

Men Interessen knytter sig Reformert Kirke er en Salskirke. Den bestaar af et enkelt Rum, uden side- eller underordnede Afdelinger. Det er en Type, der har gammel Rod i Kirkebygningskunsten og høiei til en ogsaa til selve Kirketypen.

Det kan da med Bestemthed hævdes, at ved den store Brand 1728 er det kun gaaet ud over Kirkens Tag; den egent­ lige Kirkebygning er den Dag i Dag den samme, som opførtes i Menighedernes allerførste Tid i København 1688— 89.

af de mange Former tor Kirkebygninger, Katholicismen havde skabt allerede i Middelalderen og efterladt de nye Kir­ kesamfund som Arv. Denne Type havde udviklet sig særlig i Middelalderens se­ nere Aarhundreder i Tiggerordenernes Kirker — overhovedet indenfor de yngre Munkeordener1). Den var efterhaanden ogsaa bleven almindelig i Sognekirker af beskedent Omfang og havde været en Selvfølge i Slots- og Borgkapeller, hvor der stilledes mindre Krav til Rum­ melighed, og hvor Pladsen ofte kunde være indskrænket nok. Da Protestantismen stod overfor

den Opgave at skabe nye Kirkerum til sit Behov, gik den i mange Tilfælde tilbage til Salskirken som den, der eg­ nede sig bedst til det, de nye Kirker nu skulde være: Prædikerum, hvor mange Mennesker kunde samles. Dette udelukker ikke, at man i mangfoldige Tilfælde, særlig ved større Kirkeanlæg, stadig benyttede de katholske Basilika- O * j former eller tlerskibede Kirkehaller med eller uden Tværskibsudbygninger. Over­ hovedet havde Protestantismen svært ved at skabe selvstændige Kirketyper. Den rige og fyldige Tradition var de nye Kirkesamfund for stærk. I de første Aarhundreder efter Reformationen blev det nærmest kun ved Tilløb og det lyk­ kedes aldrig helt at frigøre sig fra Katho- licismens Kirketyper2). Nyskabningerne ligger paa et andet Omraade: I Benyt­ telsen og Indretningen af Kirkerummet til protestantisk Gudstjenestes Tarv. Her er det ogsaa et protestantisk — maaske rettere kalvinistisk — Princip der gør sig gældende i Reformert Kirke i Kø­ benhavn. Det langagtige Kirkerum er her nemlig ikke anvendt efter Længdeaxen, som ellers er det almindelige efter gammel Kirkebygnings- tradition, men efter Tværaxen. I en protestantisk Kirke gjaldt det nemlig ikke blot om at samle mange Mennesker, men ogsaa om at ordne det saa­ ledes, at alle baade kunde høre og se3). De nye Kirkesam- tund havde desuden indført faste Siddepladser. Det tvang Kirkebygmestre til at forsøge andre Anbringelser af Alter og Piædikestol delvis ogsaa af Orgelet, end de, der havde

Afb. 4. Orgelet.

Denne Kendsgærning udelukker ikke, al der er foretaget forskellige Smaaforandringer. Saaledes er en ny Dør bleven brudt igennem i Sydgavlen. Begge de to mindre Døre synes overhovedet først at have faaet deres nuværende Form og Indfatning efter Branden. Reformert Kirke i København er nu den eneste Kirke, der er tilbage fra de Reformertes første Tid i Danmark. Alene af den Grund er den Opmærksomhed værd.

9 V i l h . L o h e n z e n : Vor Frue Kirke og Hospitalet i Aarhus, forhen Byens Dominikanerkirke og Kloster, 1906, p 15 Helligaandsklostres Bygningshistorie 1912, p. 103. — Sammes: Franciskanerkirker i Danmark. Kirkehist. Saml. -) J v f . F r i t s c h : Der Kirchenbau des Protestantismus Berlin. 1893. 3) I sit Værk: Architechtonis. Bedenken von protestantische, kleinen Kirchen Figur u. Einricht 1712, siger D u r m- »Thi det hjælper meget til Forstaaelse og meget til en inderlig Bevægelse, naar man ogsaa kan se Prædikanten.« P. 29

— Sammes: De danske 5 R. II B. p. 372 ff.

er vist, at det