S_DenReformerteKirkeKøbenhavn_1913

KIRKENS HISTOR IE 1 6 8 7 - 1 7 2 8

til de katholske Kirkers Nonnekor. Gallerier var imidlertid i protestantiske Kirker beregnede til Brug tor Men ligheden, og da det gjaldt at udnytte Rummet det mest mulige, var ind­ bygning af saadanne Gallerier et udmærket Middel dertil.

været almindelige i Katholieismens Kirker, Man havde Kas­ tedes tidligt fansøgt at nærme Alter og Prædikestol saa «meget som muligt til hinanden, som det første Gang i et protestan­ tisk Kirkerum er sket i Slotskapellet i Stuttgaiit (1.553—

der tillige for første Gang ordner det Indre efter Tværaxen. Kirken foldes op efter Længden til begge 'Sider for Alter og Prædikestol, der er rykkede ned m idt for åen ene Langside. Denne Ordning af Kirkerummet genoptages af Henrik de Keyser i Zuiderkerke i Amsterdam i(t€MI3—11) og blev et al­ mindeligt Træk i Hollands Kirkebyg- ningskunst i hele 17de Aarh. Kun mangler Alteret i Almindelighed her ligesom i de østfrisiske Kirker. Men Ordningen efter Tværaksen benyttedes ogsaa ad Tysklands Reformerte. 1 tyske Kirker forekommer den i Zel leriVId '(10*7.5— 83) og I Dussel dorf ¡(fi688)1) -— begge Bygninger, der paa det aller­ nærmeste er samtidige med Reformert Kirke i København. Derimod synes den kun yderst sjældent at være an­ vendt af de franske Hnguenotter. For­ uden selve Ståarten tyder da ogsaa Ordningen efter Tværaxen paa, at den københavnske Kirke er af hollandsk — eller fysik — fJdspring2). Hvorvidt Ref. Sylrike Ifear haft telt

egentligt Alter til at begynde med, lader sig ikke oplyse. Paa den ældste Han er der Ikke .afsat Plads ¡til det. Sandsynligst er (det, at det bar mang­ let. "Ogsaa dette er ii Overensstem­ melse med Kirkens hele hollandske Karakter. Senere — (efter Branden -— anbragtes Alteret under Prædike­ stolen. Denne Ordning kan føres til­ bage tå Slotskapellet i Wilhelmsburg ii Sehmalkalden fra 1590, hvor den synes at være anvendt for første Gang. Her var desuden Orgelet igen anbragt ovenover Prædikestolen, medens det dog almindeligst blev Skik — som ogsaa [i Baformert Ivirfke i København før Branden —L at anbringe det lige- overfor. saa Kirkegængeren havde det bag ved sig.

Afb. i>. Kirkens Galleri med Kongestolen.

Det var allerede benyttet ganske konsekvent i det af Luthar selv indviede Slotskapel i Torgau fra 1544, og saadanne Galle­ rier eller Pulpiturer af Træ eller Sten fandtes i saa godt som alle de protestantiske Kirker og Slotskapeller i Danmark fra 1(ide og 17de Aarh.3). Som det fremgaar af bele denne ¡Undersøgelse, er Refor­ mert Kirke nærmest beslægtet med hollandsk Kirkebygnings­

Kirken havde, allerede i sin første Skikkelse el Galleri, der — meget naturligt — Ifandtes lligeoverfor Prædikestolen, og hvor der ogsaa var en særlig Plads før Standspersoner over Hovedindgangen. Den rigelige Anvendelse af saadanne Gallerier, ofte i liere Stokværk, hørte til det særegne for prote­ stantiske Kirker, omend ogsaa her en Tradition gaar tilbage

ft frurpstm : Anf \Y. pass. i) Senere er dette Princip ogsaa blevet anvendt i Frederikberg Slotskapel {1708—11 >, i Christianskirken paa Krislianshavn (1755=—59) og i Hirsch- holm Slotskapel 1737—39). — Almindeligvis nøjes man med i Baroklidens Langhuskirker a t anbringe Hovedindgangen midt i den ene Langside. Saaiedes i Graasten Slotskapel ».c. 1700), i Gitadelskirken 1703 Uty Kristia nsborg Slotskapel og Kapellet paa Augustenborg :177