HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

278

Pesthuspengene.

som endnu var tilbage. Over for denne Strejke havde Myndighederne ganske opgivet Ævret. De, der ikke god­ villig betalte, slap fri, og ingen tænkte paa at anvende Bestemmelsen fra 1788 om at lade Pengene inddrive ved Statens Tvang — tvært imod! Staten smittedes nu selv af det slette Eksempel, og fra 1. Maj 1812 ophørte lige­ ledes de fleste af de kongelige Kirker i Københavns og Frederiksborg Amter at betale! Det gik upaatalt hen i mange Aar. Kun Inspektøren paa Set. Hans Hospital, det forrige Pesthus, sad i Stilhed og noterede Restancerne op, og de voksede efterhaanden til et ganske artigt Beløb. Endelig, i Forsommeren 1824, tog Fattigdirektionen Sagen op paa ny og gjorde et alvorligt Forsøg paa at skaffe Set. Hans Hospital dets Penge. Skrivelser herom med tilhørende Restancelister blev tilsendt de forskellige sjællandske Amtmænd. Amtmanden over Københavns Amt, Stiftamtmand Lowzow, var hurtig færdig med denne Anmodning. Han svarede omgaaende: Forinden jeg foretager videre i An­ ledning af de saakaldte Pesthuspenge, maa jeg hede mig underrettet om, naar og hvorledes bemeldte Afgift er paa- buden, og i Fald det er sket ved et specielt Reskript, da at faa Genpart af samme tilsendt. — Af gode Grunde fik han aldrig denne Genpart. Amtmand Stemann i Sorø gjorde mere ved det. Han lod Opkrævningslisterne gaa videre til de forskellige Kirkeejere, og Resultatet heraf maa i Virkeligheden siges at være over Forventning. Stemann kunde kort efter ind­ sende de resterende Pesthuspenge fra Sønderup, Nordrup og Hejninge Kirker for 20 Aar og fra Tingjellinge Kirke for 5 Aar. De andre Kirkeejere havde protesteret: Major Grevencop Castenschiold paa Frederikslund, der ejede Kindertofte Kirke, havde aldrig hørt tale om denne Af­ gift, og i hvert Fald i de sidste 20 Aar var den ikke bleven opkrævet. Ejeren af Hyllested Kirke, Landøkonom N.

Made with