HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

288

En københavnsk Haandværlcssvend paa Vandring.

ikke meget fra By til By: samme Tummel, samme Færden af Folk, der, hvad enten det er Danskere eller Tyskere, har samme Udseende, alt noget, som man efter at have besøgt en Række Stæder af nogenlunde ens Størrelse h u r­ tig vænner sig til. Nu være det langt fra mig at lade haant om Byerne, jeg mener kun, at man har større Udbytte af Fodrejsen med alle dens Smaaoplevelser. I Nordeuro­ pas Storstæder pulserer det samme rastløse Liv overalt, — den Opfattelse kom jeg da til, — først længere syd paa, nede i Italien, er Forholdet et andet. Men havde jeg her prøvet at rejse til Fods, vilde jeg maaske ogsaa være kom­ men til den Slutning, at det saa stærkt besungne italienske Folkeliv findes nok saa udpræget i Landsbyerne og de smaa Købstæder. Ved den langsommere ældgamle Befordringsmaade pr. Apostlenes Heste kan man sætte sig ind i de mange Smaating, der gør, at man, selv bortset fra Sproget, føler sig i et fremmed Land blandt en fremmed Befolkning, der har sine iøjnefaldende Ejendommeligheder. Hvor me­ get interessant vilde der ikke blive fremdraget, dersom det ikke faldt saa svært for den jævne Mand at fæste sine Oplevelser og Indtryk paa Papiret. Jeg har truffet Men­ nesker, der har strejfet Hundreder og atter Hundreder af Mile Størsteparten af Europa rundt uden en Øre i Lom­ men ved Rejsens Begyndelse og dog klaret sig stolt. Hvad maa der ikke under slige Forhold opbydes af Energi for ikke at tabe Humøret. At rejse uden Penge er da ogsaa en Kunst, som kun de færreste forstaar til Gavns, f. Eks. naar det gælder om at undgaa de ret talrige Gendarmer paa Tysklands Landeveje, der forlanger Rejsepenge og Papirer foreviste. En Grund til, at det omflakkende Liv tiltalte mig saa meget, er den, at jeg valgte Sommertiden dertil, den Tid, da alt staar i sin fulde Flor, da der er Varme i Luften og man ikke har Efteraarets eller Vinterens barske Vejr