HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

2 9 2

En københavnsk Haandværkssvend paa Vandring

efter Forholdene opsøger man Herberget for ved en sund og rolig Søvn paa det haarde Leje at hente Kræfter til den kommende Dag. Det kan jo ogsaa nok ske, at Natten ikke tilbringes paa Herberget. Har »Fægteriet« ikke givet tilstrækkeligt i Lommen, maa man til at gøre sig det hyg­ geligt hos »Mutter Græsmejer«, »Platte machen«, som det hedder. Ved Efteraarstid kan det være drøjt nok; men der er ingen anden Udvej. Om endskønt de fleste Her­ berger kaldes kristelige, og der som Tegn herpaa hver Morgen og Aften holdes Andagt med Salmesang og sal­ velsesfuld Prædiken af Herbergets Forstander, har jeg dog aldrig set, at den kristelige Kærlighed til Næsten har fun­ det Anvendelse over for fattige, der manglede de faa Skil­ linger, Nattelogis’et kostede. Om det saa kun var et Par Pfennige, der resterede, var der ikke Tale om at lade Naade gaa for Ret; uden Barmhjertighed blev en saadan fattig Stymper kastet ud. Herbergslivet var i flere Retninger for mig det ube­ hageligste ved hele Rejselivet. Naar jeg Dagen igennem havde følt mig som Fuglen i Luften, var det en sand Plage at maatte opholde sig i Gæstestuens kvalme Atmosfære og som en anden Arrestant blive kommanderet i Seng paa bestemt Klokkeslæt og purret ud om Morgenen med Klokkeklemt. Ikke Tale om at ligge og drive i Fjerene — eller i Halmen rettere sagt —, enhver havde uopholdelig at staa op, naar Karlen kom med sin Klokke og slog Al­ larm. For den erlagte Betaling havde man nu faaet fuldt Ækvivalent; 0111 man Kl. 5 endnu ikke havde faaet sin Træthed sovet bort, var aldeles ligegyldigt. Ordren »Auf- stehen!« blev givet, og den havde man at lystre, Punktum. Der gaves Lejlighed til at lære mange Slags Mennesker at kende, ærlige Folk, men ogsaa Slyngler. Det forbavsede mig ofte at se enkelte gaa saa vidt i deres Frækhed som at etablere formelige Skrivestuer paa Herbergerne, hvor der forfærdigedes falske Legitimationspapirer og Arbejds-