591948253

Bygningsmåden.

33

•Gård. Man er næsten tilbøjelig til at tro, at man står overfor et fremmed Forhold, der ikke var så farefuldt, som det ser ud til; men nærer man nogen Tvivl i så Hen­ seende, da forstummer denne fuldstændigt overfor en Regn­ skabspost fra 1565, som angår Residentsen i Collegii Gård, til hvilken der købes »j C Murstenn till then blinde skor­ stenn ieg loed giøre fra kackeloffuene, som till faarne uaar giort aff deler icke wde stor fare — j Daler«. Iøvrigt vise Regnskaberne, at der også var grund­ murede Skorstene i Residentserne *), og selve Ildstederne vare selvfølgelig altid murede ligesom Bagerovnene, der bleve dækkede af en »Kåbe« af Ler og Halm, som blev lagt uden om dem2). Yed Ordet Esse forstår man nu til Dags selve Ild­ stedet; men de gamle Documenter gøre Forskel på Esse ug F y r s t e d , og de Esser, som Tømmermanden huggede, må sikkert have været Skorstenspiber. Disse får man iøvrigt ingen andre Oplysninger om i Regnskaberne, end at der 1581 blev nedbrudt en Stegers-Skorsten, som ikke vilde drage, og en ny muret i dens Sted, hvad der tyder på, at man ikke har kendt noget Middel til at forbedre Lufttrækket. Imidlertid må jeg gøre opmærksom på et Forhold, der er vel kendt fra Bøndergårdene, men, så vidt jeg ved, endnu ikke er påvist for Købstadhusehes Vedkom­ mende, nemlig' det, at Skorstenspiben., ikke altid var ført op igennem Taget. Hr. Jesper Cortsens ovennævnte an­ J) Kegnsk. 15641, 1566E, 1581 D, 1584 A, 1586B, 1587Do. fi. St. *) Eogusk. 1568 E, 1581 F, 15831, 1388B o. fl. St. I Følge ovenstående må Dr. Troels Lunds Fremstilling af Skor­ stenene som »den eneste ordentlige Stensætning i hele Bygnin­ gen« (S. 184) modificeres; thi Professor-Kesidentserne have selvfølgelig ikke været enestående Exemjder. 3