828933787

F O R O R D .

M in ældste Broder L u d v ig efterlod ved sin Død i Aar 1861 et Udkast til en Familie-Stamtavle, til hvilket han i nogle Aar havde samlet Materiale, men som var temmelig ufuldstændig baade i Henseende til Navne og Aarstal, medens det dog ufeilbarlig havde været forbundet med en Deel Uleilighed at faae samlet, hvad det indeholdt. Dette Udkast gav mig Lyst til at arbeide videre i samme Retning, og efterat jeg fra Tid til anden havde indhentet Oplysninger fra Familiens forskjellige Medlemmer, kom jeg i Aar 1876 saa vidt, at jeg kunde lade trykke en nogenlunde fuldstændig Stamtavle over Efterkommerne af de 4 Søskende, hvis Navne ere angivne paa Titelbladet, og af hvilke de 2 ere mine Bedstemodre. De Personer, der fortjene at nævnes formedelst den gode Hjælp, de ydede mig ved Udarbeidelsen, ere navnlig: min Fætter, afd. Jes Petersen Maag i Aabenraa (pag. 12, I), uden hvis Medvirkning, ved Bistand af nu ligeledes afdøde Gaardeier A. J. Hynding i Sotterup (pag. 24, IV), det ikke havde været muligt at faae det 2det og endnu mindre det 3die Afsnit nogenlunde fuldstændigt — samt mine, nu begge afdøde Halvfættere, Viggo Gollstrop i Kbhvn. (pag. 10, V) og Victor Gollstrop i Slagelse (pag. 11, VIII), hvem Oplysninger til 1ste Afsnit skyldes. Stamtavlen blev trykt i 100 Exemplarer, foruden 10 gjennemdragne med rene Blade, og uddelt til Familiens forskjellige Medlemmer, Exemplarerne med rene Blade til saadanne yngre Medlemmer, som jeg havde haabet, fra Tid til anden kunde og vilde meddele mig, hver i sin Kreds, de tilkommende Fødseler, Ægteskaber og Dødsfald. Dette Haab skuffedes imidlertid paa enkelte Undtagelser nær, og i det Hele taget har jeg ikke erfaret nogen større Interesse for Stamtavlen (undtagen hos nogle Personalhistorikere af Profession), medens jeg dog troer, at den har været idetmindste Nogle til Fornøielse og Enkelte endda til Nytte. — Imidlertid har jeg fremdeles i Aarenes Løb søgt at holde Øie med og indhente Oplysninger om Af- og Tilgang i de forskjellige Grene af Familien, og jeg troer, at det er lykkedes mig saa vel, at den Stamtavle, jeg nu efter 10 Aars Forløb fremlægger som 2den og forbedrede Udgave, i det Hele vil være temmelig fuldstændig og rigtig, dog med Undtagelse af det 3die Afsnit. Saaledes som jeg alt i den første Udgave tillod mig at anføre ved dette 1

Made with FlippingBook - Online magazine maker