292549903

— 111 —

Almenhedens Bedste, f. Ex. Torvesagen, Havebruget, specielt Kolonihaverne. Arbejderboliger i Villastil m. m. og nu senest Lovforslaget om Salg af Haveprodukter ved offentlig Auktion, og er det en Selvfølge, at jeg herved succesive har paadragét mig en Del Uvenner, og at disse har glædet sig over den Med­ fart, der er bleven tildelt mig i den senere Tid, er ligesaa selv­ følgelig. — Jeg vil haabe, at denne Glæde maa blive af kort Varighed. — Jeg har imidlertid den Glæde, at se mit Arbejde 1 Aarene 1893—95 ikke har været helt spilt, idet den ene Byggeforening dukker op efter den anden og selv Nabokommu­ nernes Indlemmelse i Kjøbenhavn, s.om jeg den Gang paapegede som en Nødvendighed, da Arbejderne ikke kunde taale at flytte udenbyes, af Hensyn til Hospitaler, Skoler o. s. v. synes nu at skulle bliv$ iil Virkelighed. Naar det i min Erklæring til Borgmester Dybdal og Ud­ valget (Bilag II Side 108) hedder: • „. . . thi de modtagne Aktier vilde utvivlsomt være til at kjøbe den Gang for 1000 Kr. som jeg betalte Haveselskabet . . . .“ . \ da menes hermed selvfølgelig, de for ca. 5000 Kr. Aktier, som jeg fik i Salær af Niels Christoffersen for Salget af Matr. Nr. 2 b, 2 c og 2 e, — dette kunde Udvalget ikke rigtig forstaa eller tro, sagdés der mig under Forhøret. — Jeg synes det ligger temmelig nær; thi „Det kjøbenhavnske Haveselskab" var den Gang saa nær ved at gaa Konkurs, som nogen kan komme, følgelig var Aktierne ikke meget i Værdi; — dette vil forøvrigt ses af „Vort Havebrug“s 1ste Aargang 1897. Et Punkt i Beretningen (Side 85) har jeg glemt at omtale, det er der hvor der staar: ( .. . „. . . Indtil den Tid havde Justitsraad Abrahams stadig kun betragtet Hansen som en Budbringer, og ikke som en Ejendomskommissionær . . .“ Forskjellen er mig ikke rigtig klar, jeg forstaar ejheller rigtigt, om Abrahams hermed har villet gjøre gjældende, at jeg har været Budbringer for Gaardejerne, i saa Tilfælde er det tildels rigtigt, — eller han vil gjøre gjældende, at han har betragtet mig som sia egen Budbringer; i sidste Tilfælde er det en stor Fejltagelse, der, er mig saa meget mere ufattelig, som Abrahams i lang Tid under Forhandlingerne om Kirke- gaardsjorden, ikke kjendte mig under andet Navn end Gartner