IstedgadeOvergiverSigAldrig

101 forhv. Statsminister B u h i, Folketingsmand Ole Bjørn Kraft, Arbejdsgivernes Formand, Ing. T. K. Thomsen, Formanden for de samvirkende Fagforbund Ejler Jensen og Københavns Overborgmester Viggo Christensen. De talte alle kort, men indtrængende. Emnet var det samme. Arbejdet maatte gen­ optages næste Morgen. Disse Taler, der var optaget paa Staalbaand, gentoges Aftenen igennem, til ingen længere gad høre paa dem. Hvad sagde B.B.C.? Fra England fik man a t vide, a t Times paa Hovedsiden kommenterede Strejkebegivenhedeme i København. Der var ogsaa en Særmelding, Hilsener til Hugo, Stiig, Asger og Elias fra Preben. Det var ra rt a t høre, for det drillede Tyskerne. Alle var' klar over, a t Navnene i Virkeligheden var en Besked til vore Sabotører. Blev der sagt: Slaa løs, eller: Hold igen? Hvem der vidste det. Gennem Istedgade kom ved 20,30-Tiden gaaende en tysk Patrulje. Skummelt Blik under Hjelmen, Gevær og Maskin­ pistol klar. I spredt Orden gik de lurende gennem Folke­ mængden, der gav Plads for dem paa en Maade, som om den slet ikke saa dem. Med et fik de to forreste Soldater Øje paa en lille Klynge unge Mennesker, der stod og snakkede fredeligt sammen paa Hjørnet af Istedgade og Saxogade. Der havde ikke været nogen Slags Demonstrationer. Ty­ skerne vidste lige saa godt som Danskerne, a t Situationen var afspændt. Men Tyskerne var veldresserede og kunde tælle til fem. Saa mange maatte der efter en stadig gæl­ dende Ordre ikke staa sammen paa Gaden. Altsaa ein, zwei, drei, Geværet op og en Række Skud mod de unge Menne­ sker, der sprang for Livet. En 26-aarig Husmoder, der sammen med sin Mand var kommet spadserende, blev det Tyskerne skyder paany: „Fanden skulde genoptage Arbejdet!“