IstedgadeOvergiverSigAldrig

8

tid midt i den skønneste Sommer, saa faldt Betænksom­ hedens vaklende Mur, og Hadet blev frig jo rt som virkende Kraft. Alting kom i Skred. Under saadanne Forhold frem- staar der almindeligvis store Personligheder, som giver de svulmende Vande en Strømretning; men enten manglede Personlighederne, eller ogsaa fik de ikke Tid til a t gøre sig gældende: Selv om der hu rtig t kom en tilsyneladende Plan i Begivenhederne, saa skyldtes det ikke en Fører af Kød og Blod, men derimod en mystisk kollektiv Sjæl, som fremstod i det ophedede Folkedyb. En Ildsøjle lig, gik den i Spidsen for Masserne og indgav dem, hvorledes de skulde handle. Først i Løbet af nogle Dage materialiserede Ild­ støtten sig og blev til noget næsten lige saa mystisk, nemlig Frihedsraadet. Men om Oprindelsen til Generalstrejken kan man sige, a t den havde mere a t gøre med Aand end med Kød. E t særlig virksomt Kraftcentrum var Istedgade. Her ud­ krystalliseredes de første Handlinger, som fø rte til den store Samling. Her rejste man Barrikader. Og først og fremmest var det her, a t man med sikker Intuition forstod, a t en samlet Aktion mod Undertrykkerne kun kunde sættes i Værk, naar man fik standset Sporvognstrafiken, som be­ tinger Byens normale Pulsslag. Istedgade ikke alene und­ fangede Tanken, Gaden realiserede den. Sporvognene blev væltet. Dagliglivet gik i Staa. Naar man kommer ind paa Generalstrejkedagene i København, eller Folkestrejken, som den ogsaa blev kaldt, saa kan man aldeles ikke komme uden om Navnet Istedgade. Ikke alene fødtes Strejken her, det var ogsaa her, den mest forbitrede Modstand blev ydet. Istedgade fortjener sin særlige Omtale.