IstedgadeOvergiverSigAldrig

10 .

3 . Ju li: Sporvognskørsel under Politidækning, men Strejken fortsætter.

En Forvirringens Dag med adskillig Skydning. Kun en enkelt blev saaret.

Folk vaagnede og var i Vildrede med, hvad de skulde foretage sig. Plakaterne havde opfordret til a t paabegynde Arbejdet, og Forretningsudvalget for de samvirkende Fag­ forbund stod mellem Underskriverne. Men hvad betød det forresten? De kunde jo ligesom saa mange andre have været udsat for Trusler. Hvad man sagde officielt, var ogsaa noget andet end, hvad man mente privat. Den enkelte maatte afgøre, hvad der var det rigtige. Fø rst og fremmest, kørte Sporvognene? Man rejste sig i Sengen og lyttede. De kørte ikke. Der var ganske stille. Solen skinnede som sæd­ vanligt, og der var varm t og beklumret i Stuerne. Man stod op og fik Morgenmad, mens man stadig tænkte paa, hvad man skulde gøre. Omsider tog man sin Beslutning. Maaske Halvdelen blev hjemme, mens den anden Halvdel besluttede a t spadsere eller cykle til Arbejdspladsen for a t faa det afgørende Incitament. I Løbet af Natten var der ved Siden af de officielle P lakater om a t genoptage Arbejdet op- klæbet illegale, der opfordrede til a t fortsæ tte Folkestrejken. Det var det mystiske Frihedsraad, der ytrede sig, dette Frihedsraad, som havde Forbindelser i England og andet