IstedgadeOvergiverSigAldrig

106

tre Maskinpistoler fremme. Hvad kunde Betjentene gøre? De forstod sig ikke paa a t køre Sporvogne, og Personalet var forsvundet af F rygt for Overlast. Tyskerne rasede. Hvad Pokker Danskerne saa stod der og glanede for, naar de ikke kunde hjælpe! March! Tyskerne skulde nok selv finde Midler til a t ordne Affæren med. Betjentene tog Ty­ skerne paa Ordet og marcherede væk. Sporvejsledelsen sendte noget overordnet Personale til Istedgade. Folk knurrede. Politiet trak Forstærkning til fra Hovedstationen. Der blev posteret Poster hele Istedgade igennem. Det hjalp. Stemningen hos Folk var ikke oppe paa det krigerske Kogepunkt. Sporvognene kom af Vejen. Banen var fri. Men blev meget lidt trafikeret. Ved 10-Tiden blev Departementchef Eivind Larsen ringet op af SS-General Pancke, „den højere Pancke‘%Politigene­ ralen beklagede sig over, a t Butiker, hvis Indehavere var nazistisk indstillet, paany var blevet plyndret. En Kvinde var ogsaa blevet overfaldet og klippet. Meddelelsen gik videre til Politikommissær Sten H. Clausen, der havde Le­ delsen paa Vesterbro. En Undersøgelse viste, a t der ikke var foregaaet noget af det, Pancke beklagede sig over. En Dame var paa H jørnet af Istedgade og Dannebrogsgade blevet paakørt af en tysk Bil, det var alt, hvad der var sket med Hensyn til Kvinder. Butiker var der ingen, der havde rø rt ved — maaske af den gode Grund, a t alle Indehavere, som var paa den forkerte Side, allerede havde haft Besøg.

Betjente med Pistoler paa Sporvognene.

Derimod var der sket et og andet paa Vesterbrogade. En Sporvogn var bleven standset af unge Demonstranter ved Enghavevej. Tyskerne befriede den, saa a t den kunde fo rt­ sætte. Den Kispusleg, der blev leget mellem Demonstran-